Ny økonomi-kaptajn i Egmont Magasiner

42-årige Søren Wulff (foto) tiltræder 1. juni som økonomidirektør i Egmont Magasiner A/S - han bliver samtidig en del af magasindivisionens nordiske ledergruppe.

42-årige Søren Wulff (foto) tiltræder 1. juni som økonomidirektør i Egmont Magasiner A/S - han bliver samtidig en del af magasindivisionens nordiske ledergruppe.

”Søren vil indgå i den nordiske ledelsesgruppe sammen med direktørerne fra Sverige og Norge, og han bliver en vigtig brik i at få opbygget en mere strømlinet magasindivision. Egmont Magazines skal fortsat bygge på tre stærke enheder i Danmark, Norge og Sverige, men vi skal også arbejde mere sammen. Vi skal blandt andet udnytte vores bladkompetencer og indhold på tværs i Norden. Søren har den ideelle baggrund fra både detailhandel, medier og revision. Jeg er sikker på, at han bliver et aktiv både i Danmark og på nordisk plan,” siger Torsten Bjerre Rasmussen, adm. direktør i Egmont Magasiner, i en pressemeddelelse.

Søren Wulff er uddannet cand.merc.aud. og har erfaring fra ledende økonomistillinger i virksomheder som IC Companys, eBay og senest som CFO i Noa Noa.

Søren Wulff tager over efter Torben Krog, der har sidste arbejdsdag den 31. maj efter 32 år i Egmont.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også