Berlingske henter direktør fra Kristeligt Dagblad?

Berlingske Medias nye bladsalgsdirektør og afløser for Morten Suhr Hansen er nu fundet.

Det bliver den 35-årige Hans-Christian Kock, der i dag er salgs- og marketingdirektør på Kristeligt Dagblad og medlem af avisens direktion. Hans-Christian Kock har siden 2005 været en del af Kristeligt Dagblads udvikling og har både haft ansvaret for den traditionelle del af forretningen og etableringen af avisens nye digitale områder.
Per Fanefjord Laursen

Berlingske Medias nye bladsalgsdirektør og afløser for Morten Suhr Hansen er nu fundet.

Det bliver den 35-årige Hans-Christian Kock, der i dag er salgs- og marketingdirektør på Kristeligt Dagblad og medlem af avisens direktion.

Hans-Christian Kock har siden 2005 været en del af Kristeligt Dagblads udvikling og har både haft ansvaret for den traditionelle del af forretningen og etableringen af avisens nye digitale områder.

”Med Hans-Christian Kock er jeg sikker på, at vi får en kreativ bladsalgsdirektør, der har mod på at gå nye veje, og som er vant til, for små midler, at få en effektiv bladsalgsforretning til at køre,” siger koncernchef Lisbeth Knudsen i en pressemeddelelse. 

Berlingskes kommende bladsalgsdirektør begyndte sin karriere i mediebranchen på dagbladet Aktuelt som teamleder i 1997 og kom derfra i 2001 til TDC som supervisor i Call Center Europe A/S. I 2002 skiftede han til Kristeligt Dagblad som annoncechef, og i 2005 blev han udnævnt til salgs- og marketingdirektør. 

Den endelige dato for Hans-Christian Kocks tiltræden er endnu ikke fastlagt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også