Pelle Hvenegaard ny redaktør på TV 2

Tv-vært Pelle Hvenegaard træder bag kameraet, når han og Heidi Kim Andersen den 1. maj tiltræder nye jobs som redaktører i TV 2's programafdeling.
Per Fanefjord Laursen

TV 2's programafdeling udvider med ansættelsen af to nye redaktører.

Det bliver journalist, tilrettelægger, redaktionschef og vært Pelle Hvenegaard og Heidi Kim Andersen, der har været redaktionschef og tilrettelægger på en række fakta- og dokumentarprogrammer til TV 2 og DR.

"Både Pelle og Heidi har indgående kendskab til arbejdet i produktionsmiljøet, hvor de har vist deres store talent for at udvikle nye og interessante tv-programmer til danskerne," siger TV 2's programchef, Keld Reinicke i en pressemeddelelse.

Pelle Hvenegaard er uddannet journalist i 2005 fra Syddansk Universitet i Odense. Allerede i praktiktiden arbejdede han med tv, og her var han bl.a. med til at igangsætte TV 2s ungdomsprogram ”Rundfunk”.

Han har stået både bagved og foran kameraet som vært, udvikler, tilrettelægger og redaktionschef på meget forskellige programserier – fra det prisbelønnede TV 2 Charlie-program 'Syv sure mænd' til TV 2 og Zulu-programmerne 'Dagens mand', 'Herre i eget hus', 'Comedy Fight Club' og 'Zulu Kvægræs'.

Heidi Kim Andersen har gennem de seneste 12 år arbejdet med fakta- og dokumentar-programmer i både serier og som enkeltstående programmer. Som tilrettelægger eller redaktionschef har hun til TV 2 bl.a. produceret 'Operation X for børn' og 'Min næsten normale familie', dokumentarserien 'Velkommen til virkeligheden' og to portrætprogrammer i serien 'Hele historien'.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også