Aalund stopper som magasindirektør

Pernille Aalund, der hidtil har været udgiverdirektør for magasinerne samt Femina i Aller Media, kan per 1. april kalde sig direktør for forretningsudvikling. Hun overlader magasinporteføljen til udgiverdirektør Per Ingdal, der i forvejen har ugebladene under sig. Alle chefredaktørerne skal fremover referere til ham.
MediaWatch

Pernille Aalund, der hidtil har været udgiverdirektør for magasinerne samt Femina i Aller Media, kan per 1. april kalde sig direktør for forretningsudvikling.

Hun overlader magasinporteføljen til udgiverdirektør Per Ingdal, der i forvejen har ugebladene under sig. Alle chefredaktørerne skal fremover referere til ham.

Hun fortsætter som medlem af direktionen og bliver fremover ansvarlig for at styrke det nordiske samarbejde vedrørende brands og indhold, udvikling af nye mediekoncepter til kvindemålgruppen samt udvikling af koncernens position og synlighed i mediemarkedet.

"Jeg mener, at vores topledelse på disse centrale områder bliver styrket yderligere ved at udnytte Pernille Aalunds erfaringer og kompetencer på tværs af organisationen – og ikke kun i magasindivisionen som i dag," siger Pål Thore Krosby i en pressemeddelelse.

Pernille Aalund siger i samme meddelelse, at hun ser frem til at fordybe sig i forretningsudvikling på tværs af lande og medier.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også