DR udnævner nye korrespondenter

Erkan Özden og Puk Damsgård bliver nye korrespondenter for DR.
MediaWatch

Puk Damsgård Andersen (32) skal fra sommer rapportere fra Mellemøsten for DR. Hun kommer fra en stilling som freelancekorrespondent for DR og Jyllands-Posten fra Kabul i Afghanistan, ligesom hun skriver til flere udenlandske blade, for eksempel New York Times. Puk Damsgård Andersen afløser Steen Nørskov, der har været DR's korrespondent i Mellemøsten siden 2007, og som fremover skal arbejde på udlandsredaktionen i DR Byen.

Erkan Özden (33) bliver til sommer DR's nye korrespondent i Washington, hvor han afløser Claus Fahrendorff, der har været korrespondent i USA siden 2008. Også han skal tilbage til DR Byen.

Erkan Özden startede karrieren i DR som praktikant på TV-Avisen i 2003, og har primært lagt sine kræfter på udlandsredaktionen, hvor han både har været rejsende reporter og vært for DR2 Udland i næsten tre år. Senest har han også været vært og redaktionssekretær på TV-Avisen.

Ifølge DR's nyhedsdirektør Ulrik Haagerup kommer begge korrespondenter kommer til at indgå i DR's arbejde med at revitalisere udlandsdækningen.

”Det er et af vores absolutte vigtige indsatsområder i de kommende år, da selv nyhederne, der foregår langt væk, får større og større indflydelse på og betydning for danskernes hverdag,” siger Ulrik Haagerup i meddelelsen.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også