DR hyrer ung community manager

Camilla Swartz skal være DR's nye community manager og bestyre Facebooksiden, hvor man kan bidrage med ideer til, hvilket indhold DR skal lave til unge.
MediaWatch

Hvilket indhold skal DR lave til 18-25-årige? Det spørgsmål stiller DR lige nu i en stor idékonkurrence på Facebook. Og til at holde tøjlerne i den diskussion, har DR ansat Camilla Swartz (22) som community manager.

Hun læser kommunikation på Handelshøjskolen i Århus.

"Jeg synes, det er vigtigt, at der bliver gjort noget ved DR's indhold til unge, og DR Partisan er en unik mulighed for at udvikle dette. Og det, at de unge selv bestemmer, synes jeg er super spændende,” siger hun i en pressemeddelelse.

En del af jobbet som community manager består i at gøre opmærksom på DR Partisan. Derfor skal community manageren arrangerer en række events rundt omkring i landet.

”Jeg kunne godt tænke mig at lave en række workshopper rundt i landet, hvor unge kan komme ind og få hjælp til at finde på ideer til DR Partisan, så der kommer gang i idékonkurrencen. Og så vil jeg også tage rundt på gymnasier og universiteter for at komme i dialog med målgruppen,” siger Camilla Swartz.

Hvor og hvornår dette sker, kan man se i Camilla Swartz’ blog på www.facebook.com/DRpartisan, hvor man fra den 3. januar også kan indsende idéer, oplyser DR.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også