Sune Roland Jensen ny programchef hos Metronome

Faktachef i TV 2's programafdeling, Sune Roland Jensen, skifter til Metronome, hvor han tiltræder som programchef.

Opdateret. TV 2's faktachef, Sune Roland Jensen, bliver ny programchef hos Metronome Productions A/S.

Sune Roland Jensen har været på TV 2 i godt tre år, hvor han bl.a. har stået i spidsen for dokumentarfilm og -serier som 'Armadillo' og 'Ultimatum' og 'Danmark ifølge Bubber'.

"Når jeg har valgt at takke ja til et tilbud fra Metronome Productions, er det, fordi jeg føler, at mange af de målsætninger, vi satte os ved min ansættelse på TV 2, er nået, og fordi jeg har et behov for at komme et skridt tættere på programmerne og på de folk, der laver dem," siger Sune Roland Jensen i en pressemeddelelse.

Sune Roland bliver samtidig medlem af Metronomes ledelse, der i forvejen tæller adm. direktør Merete Mortensen, vice adm. direktør Kent Nikolajsen og produktionschef Tina Christensen.

"På Metronome har vi en klar ambition om at være de bedste i branchen, både til underholdning, udvikling af nye programmer og ikke mindst faktastoffet, som vi med Sune ved roret ønsker at udvide til også at omfatte andre typer faktaproduktioner, end vi er kendt for," siger adm. direktør Merete Mortensen i en pressemeddelelse.

Metronome producerer i dag bl.a. Luksusfælden, Hvem Vil Være Millionær, Bingo Banko og Oslobåden.

Sune Roland Jensen stopper på TV 2 op til jul og tiltræder i Metronome 1. januar.

 

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også