Morten Kamper til FDIM

Morten Kamper skifter fra FDIH til en ny stilling som aktivitetschef i FDIM.

Direktør i Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH), Morten Kamper, bliver ny aktivitetschef i Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM).

”FDIM vil være Danmarks digitale videnscenter. Vi råder over spændende data, der kan og skal udbredes til nye sektorer og virksomheder. ... Morten Kampers tiltrædelse passer fint i forlængelse af FDIMs strategi, hvor vi i den kommende periode går til markedet med analyser, data og ydelser, der kan skabe mere værdi for nuværende og kommende medlemmer og fremme Danmarks digitale udvikling," siger Morten Helveg Petersen, direktør i FDIM i en pressemeddelelse.

Morten Kamper kommer fra en direktørstilling i FDIH, der har omkring 350 medlemmer. FDIM har i dag knap 150 medlemmer, men planen er at udvide medlemsskaren, og det skal blandt andet ske ved at skabe endnu mere værdi for foreningens medlemmer i form af netværksaktiviteter, arrangementer og vidensdeling, skriver FDIM.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også