Merete Eldrup nomineret til Årets Leder

TV 2's adm. Merete Eldrup er som en af fem indstillet til Ledernes Hovedorganisations pris 'Årets Leder'.

Blandt fem kandidater til Ledernes Hovedorganisations pris som 'Årets Leder' - og som eneste kvindelige kandidat i årets felt - er TV 2's administrerende direktør, Merete Eldrup.

I begrundelsen for nomineringen hedder det bl.a., at Merete Eldrup "med effektiviseringer og besparelser har rettet op på en næsten kuldsejlet forretning."

De øvrige kandidater til årets lederpris er kokken Claus Meyer, Christian Clausen, koncernchef i Nordea, Haldor Topsøe, grundlægger og ejer af Haldor Topsøe A/S og Poul Erik Tøjner, der er adm. direktør for kunstmuseet Louisiana.

Årets Leder kåres på Ledelsens Dag i Bella Center den 2. november - og alle kan stemme på deres favorit blandt de fem på Ledernes hjemmeside her.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også