Mads Steffensen skal gi' DR sjæl på DAB

Topværten Mads Steffensen skal give profil, personlighed - og lyttere - til DR's nye DAB udbud i 2011.
Per Fanefjord Laursen

Mads Steffensen trækker sig fra Aftenshowet, men skal fortsat være omdrejningspunkt for P3's 'Mads og Monopolet'. Han indgår samtidig som en central profil på DR's nye digitale radiohold.

Mads Steffensen har været massivt på i de senere år og er efterhånden blevet et af DR's stærkeste værtsbrands, der favner genren journalistik/underholdning/talkshow. Netop arbejdspres er årsagen til, at han trækker sig fra jobbet som vært på Aftenshowet efter fire år.

Sjæl og indhold
I stedet træder han ind i den oprustning af al DAB radio, som DR planlægger i løbet af 2011 med studieværter på alle kanaler (se faktaboks) og stort set kun originalt indhold på DAB - i forhold til FM-udbuddet.

“DR's nye DAB-kanaler får både sjæl og indhold, og i den forbindelse er det fantastisk at have Mads Steffensen med på det digitale hold. Mads har en kolossal radiofaglig erfaring og forstår som vært - om nogen - at være i kontakt med danskerne. Det er en kæmpegevinst for digital radio,” siger kanalchef for P2, P3, P4 og digital radio, Ole Mølgaard.

Mads Steffensen skal således bidrage til at løfte og trække opmærksomhed til DAB-radio.

Ole Mølgaard vil dog ikke oplyse, hvilken af DR’s rene digitale radiokanaler, som Mads Steffensen skal være vært på.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også