Nordisk Film TV opruster med Mastiff-chef

Thomas Richardt Strøbech kommer fra en stilling som programchef og vice-direktør på Mastiff. Han skal som ny underholdningschef for Nordisk Film TV udvikle underholdningsafdelingen hen i mod at blive Danmarks førende inden for stor underholdning og reality, skriver Nordisk Film TV i en pressemeddelelse.

"Vi er stolte over, at Thomas bliver chef for underholdning i Nordisk Film Tv. Han er i mine øjne et naturtalent, et dedikeret og ambitiøst menneske, der brænder for underholdning, og er den helt rette til at føre Nordisk Film Tv videre imod stor reality og studieunderholdning," siger Peter Hansen, kreativ direktør for Nordisk Film TV, i en pressemeddelelse.

Han suppleres af adm. dir. Jacob Houlind, der siger, at drømmeteamet nu er sammensat - det tæller ifølge direktøren foruden Thomas Strøbech, Lykke Neiiendam som Fakta- og Aktualitetchef , Rasmus Steentoft som chef for NF/PLAY og Lars Feilberg som Dramachef.

Nordisk Film TV's underholdningsafdeling står bl.a. bag programmer som Zulu Djævleræs, Wipe Out, Undercover Chef, CPH Lufthavn og Min Fede Familie - selskabet producerer også Go’ Morgen Danmark, Go’ Aften Danmark, Klamhuggerne og 2900 Happiness. Selskabet omsatte i 2009 for 180 mio. kr. - og et resultat på 10 mio. kr.

Sommeren har betydet en del omrokeringer blandt tv-producenterne på ledende poster - Mastiff har netop udnævnt ny udviklings- og underholdningschef, der kommer fra Blu - der derfor også har udpeget en ny  udviklingschef.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også