Henrik Hancke til tops i Freemantle

Den tidligere Blu-ejer er rykket til Los Angeles for at udvikle formater for Freemantle Media som executive producer.

Tidligere ejer og direktør for produktionsselskabet Blu, Henrik Hancke Nielsen, fortsætter i Freemantle Media, der i dag ejer Blu, men med Los Angeles som ny base.

Her skal han styrke Freemantles udvikling af nye formater til det amerikanske og internationale tv-marked.

"Jeg vil hele tiden være på udkig efter at udvikle nye store primetime formater, reality og factual entertainment. Som alle andre tv chefer vil jeg selvfølgelig også gå efter at udvikle nye grænsebrydende genrer, der sætter nye standarder," siger Henrik Hancke Nielsen til amerikanske Variety.

Henrik Hancke Nielsen forlod i efteråret sidste år Blu, som han etablerede i 2001. I forbindelse med sin fratrædelse lod han muligheden stå åben for at fortsætte i Freemantle, og det er altså nu en realitet. 

Blu står bag nogle af de største underholdningsproduktioner herhjemme, heriblandt 'X Factor', 'Talent',  'Til middag hos ...' og 'Zulu Awards' - i spidsen for Blu står i dag Morten Mogensen, der tog over efter Henrik Hancke Nielsen.

- LR

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også