Jens Risom til JSL Publications
Risom har senest været ansat som annoncedirektør samt salgs- og marketingdirektør hos B.T. og Berlingske Media. Den hurtigt voksende magasinudgiver JSL Publications A/S beskæftiger i dag 25 medarbejdere.
Adm. direktør Jesper Sehested Lund, JSL Publications A/S, siger:
"Virksomheden er inde i en spændende og ekspansiv udvikling. For et år siden havde vi blot én udgivelse, og i dag har vi fem i Danmark og én i Norge. En så kraftig udvidelse af virksomhedens forretningsgrundlag og virkefelt stiler store krav om en kompetent og fokuseret salgsledelse. Med Jens Risom har JSL PUBLICATIONS A/S fået en erfaren og dynamisk kapacitet, som kan stå i spidsen for den opgave."
Med ansættelsen af Jens Risom udvides ledelsen hos JSL Publications A/S. Sammen med adm. direktør Jesper Sehested Lund, bladdirektør Bo Mikael og økonomichef Pia Ibsen skal Risom styrke virksomhedens position i magasinbranchen samt sikre mediehusets fortsatte ekspansion.