Denne artikel er bragt i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten.

Asger Nørgaard Larsen døde i weekenden, 77 år gammel.

På Morgenavisen Jyllands-Posten var han indtil da en levende institution, indbegrebet af den specielle JP-ånd, der har præget Jyllands-Posten gennem nu 137 år.

Han var i en årrække bladets grå eminence, som trak i de tråde, der skulle trækkes i. Han gjorde ikke megen væsen af sig selv. Han var der bare. Til alles udelte tryghed.
Militær karriere

Asger Nørgaard Larsen blev født i Varde (1931) som søn af stationsforstanderen, og han tog senere (1950) sin studentereksamen fra Marselisborg Gymnasium i Århus. I de første år herefter troede han, at det var en militær karriere, der skulle blive hans fremtid, men den sluttede i 1953 med distinktionerne for premierløjtnant af reserven.

Og så var det journalistikken, der trak, fordi han ønskede at tage del i samfundsudviklingen. Han gik op på dagbladet Dannevirke i Haderslev og overbeviste redaktøren om, at avisen ikke kunne leve videre uden Asger Nørgaard Larsen. Han fik sin elevuddannelse og fortsatte på Demokraten og Aarhuus Stiftstidende, hvor han mødte sin bladskæbne, Laust Jensen.

Fra søndagsredaktør til øverste chef
Denne hentede ham til Jyllands-Posten i 1964 som søndagsredaktør. Og de to fortsatte et fantastisk dynamisk, dristigt og kreativt parløb i de næste 30 år, hvor de vendte op og ned på denne avis med en pause i årene 1974-77, da de begge var i eksil i ledelsen for Berlingske Tidende.

Men i årene frem til 1985 sad Asger Nørgaard Larsen i chefredaktionen sammen med Laust Jensen, inden han 1985-90 selv var bladets øverste chef, ansvarhavende chefredaktør og adm. direktør.

Herefter gled han ind i bladets bestyrelse, hvor han afløste Laust Jensen som formand, hvilket også var proceduren i 1994, da han blev formand for ejerkredsen, Jyllands-Postens fondsstyrelse, frem til 2006. I denne egenskab var han en af nøglepersonerne i skabelsen af fusionen med Politikens Hus i 2003.

Højt til loftet
Asger Nørgaard Larsen var en meget dygtig og kreativ bladskrædder, da han redigerede søndagsavisen, og han havde et sikkert blik for avisudvikling. Som leder var han også med til at finde de folk på alle felter i bladkoncernen, der gjorde Jyllands-Posten til landets største dagblad.

Han var dristig og handlekraftig som avisentreprenøren, der med stor succes gav hver dags avis sit specielle tillæg. Hans filosofi var, at de penge, der blev tjent, straks skulle bruges på yderligere ekspansion. I årene som avisens øverste chef nedsatte han det ene ideudvekslings-udvalg efter det andet, og der var i sandhed meget højt til loftet.

Dristighed og handlekraft
Flere gange i de 30 år som aktiv bladleder var det Asger Nørgaard Larsens noble tilsynekomst i arenaen i urolige eller ligefrem kaotiske stunder, der skabte ro blandt medarbejderne og indgav både dem og avisens omgivelser ny tillid til fremtiden.

Da han sidste gang måtte varetage posten som ansvarhavende chefredaktør og administrerende direktør i nogle måneder i skiftet mellem Jørgen Schleimann og Jørgen Ejbøl nåede han at udarbejde en handlingsplan med nøgleordene "dristighed og handlekraft" - værdier, der også kan stå som overskriften til hans eget liv og virke.

Skarpsindig og slagfærdig
Som chef og privatperson var Asger Nørgaard Larsen et skarpsindigt og slagfærdigt menneske. Hans engagement var altid glødende, hvad mangen en diskussionsdeltager har måttet sande.

Han var klassisk liberal af sind og i sit virke, og hans forsvar for ytringsfriheden må nærmest karakteriseres som værende fundamentalistisk.

Da bølgerne gik højt i kølvandet på Muhammed-tegningerne skulle der 10 vilde heste til at holde ham fra barrikaderne, men alligevel fik han smuglet en kronik ind i avisen, der højt og tydeligt forsvarede den uindskrænkede ytringsfrihed mod tidens mørkemænd, som havde så travlt med at fordømme denne avis.

Kulturelt sulten
Asger Nørgaard Larsen var et meget nysgerrigt og kulturelt sultent menneske. Han var meget optaget af billedkunst - og selv en habil maler.

Og så var han altid i gang med en ny skøn- eller faglitterær bog, som han gav sine omgivelser mindreværdskomplekser ved at referere omhyggeligt til. Selv skabte han også et betydeligt forfatterskab på ca. 15 bøger, bestående af frodige røverromaner og kulturfaglige værker om især Mexico, Japan og Korea.

Dekoreret i Sydkorea
Hans store kærlighed til Japan og især Korea, som han besøgte utallige gange, blev gengældt i 1999, da Asger Nørgaard Larsen blev dekoreret med den sydkoreanske Heung In Medal. Ingen anden dansk statsborger havde tidligere modtaget så fornem en anerkendelse fra Republikken Korea.

Og mens republikaneren Nørgaard Larsen ikke ville bære kongelige danske ordener, sagde han med glæde tak til den sydkoreanske orden med tilhørende rødt bånd.

Afgørende indflydelse på JP
En af Nørgaard Larsens kolleger nævner, at den modne unge mand trådte ind i dagspressen i Haderslev som "premierløjtnant uden synlig marskalstav i tornystret". Og det er typisk for hans mere end 40 år i Jyllands-Postens tjeneste, at han var i stand til at lede i endog meget vanskelige situationer og til at skabe rigtige løsninger uden at have brug for anden bevæbning end erfaring, kunnen og en god portion menneskekundskab.

Blandt mange hovedrolleindehavere i Jyllands-Postens historie har ingen mestret så bredt og vellykket et repertoire som Asger Nørgaard Larsen.

I koncernens top har han haft afgørende indflydelse på kursen, resultaterne og bladkulturen som medlem af fire chefredaktioner og som formand for aktieselskabsbestyrelsen og fondsstyrelsen frem til 2006.

Men desværre blev hans otium alt for kortvarigt.