Pressechef i Erhvervsministeriet stopper

Erhvervsministeriets presse- og kommunikationschef forlader posten. Hendes afløser er allerede fundet.
Presse- og kommunikationschefen stopper efter at have haft posten siden 2021. | Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Presse- og kommunikationschefen stopper efter at have haft posten siden 2021. | Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Caroline Gerd Frandsen skal ikke længere være presse- og kommunikationschef i Erhvervsministeriet - hun har valgt at sige stop, skriver hun i et opslag på LinkedIn, som Kforum omtaler.

Hun vælger at stoppe efter at have været ministeriets presse- og kommunikationschef siden 2021 - som med hendes egne ord har været ”lærerige og spændende år”, men også ”travle udover det sædvanlige”. 

Caroline Gerd Frandsen overtog stillingen som presse- og kommunikationschef efter at have været presserådgiver i ministeriet. Nu skal tiden gå med at finde ud af, hvad der skal ske med hendes arbejdsliv fremover, men først og fremmest skal hun have mere tid til sig selv og familien, lyder det i opslaget. 

”Jeg har besluttet, at jeg vil noget andet, hvor jeg har mere tid til min familie. Den følelse, kan jeg se på sociale medier og i nyhedsmedierne, at jeg ikke står alene med,” skriver Caroline Gerd Frandsen. 

Erhvervsministeriet har fundet den der skal overtage posten efter Caroline Gerd Frandsen i skikkelse af Tina Buhl Pretzmann. Hun kommer ligeledes fra en stilling som presserådgiver i Erhvervsministeriet. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også