TV 2 Kosmopol hyrer tidligere DR-redaktør som redaktionschef

Storkøbenhavns regionalstation har ansat en ny redaktionschef med flere årtiers erfaring inden for udvikling, produktion og tilrettelæggelse af tv-programmer.
Helle Majbritt Rasmussen er ny redaktionschef på TV 2 Kosmopol. | Foto: Ole Lind/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Helle Majbritt Rasmussen er ny redaktionschef på TV 2 Kosmopol. | Foto: Ole Lind/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Helle Majbritt Rasmussen er ny redaktionschef på TV 2 Kosmopol, der dækker Storkøbenhavn som del af de otte TV2-regioner, skriver Journalisten.

Den nye redaktionschef har i lidt under et år arbejdet freelance med redaktionelle opgaver, programproduktion og -udvikling og tilrettelæggelse af tv-programmer. Før det var hun i en længere årrække tilknyttet DR i forskellige roller, bl.a. redaktør på DR Reportage og redaktionschef på bl.a. DR Sjælland.

Tidligere har hun desuden haft ledende redaktionsstillinger i flere produktionsselskaber. 

”Jeg tror på, at Helle er den helt rigtige at have med til næste skridt med fokus på vores brugere, bedre journalistiske produkter, godt samarbejde internt og en god hverdag,” udtaler adm. direktør på TV 2 Kosmopol Morten Kjær Petersen til Journalisten.

Hun bliver en del af den relancerede tv-station, der i januar 2023 skiftede ham fra TV 2 Lorry til Kosmopol. Navneskiftet skulle være med til at understrege TV 2-regionens skifte fra traditionel tv-station til et bredere mediehus samt et nyt journalistisk fokus.

TV2-regionernes brug af de offentlige midler, som regionalstationerne drives for, skal i 2024 undersøges. Det blev besluttet i sidste sommers medieaftale, hvor forligspartierne afsatte 2,1 mio. kr. til undersøgelsen. Hvornår og hvordan er endnu ikke meldt ud.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også