Det Kongelige Teaters kommunikationsdirektør stopper

Efter otte år i spidsen for teatrets kommunikation har direktøren valgt at forlade sin stilling. 
Magnus Restofte blev i 2015 kommunikationschef for Det Kongelige Teater I 2019 fik han titel af kommunikationsdirektør. Han er desuden del af direktionen. | Foto: Anders Holst Pedersen
Magnus Restofte blev i 2015 kommunikationschef for Det Kongelige Teater I 2019 fik han titel af kommunikationsdirektør. Han er desuden del af direktionen. | Foto: Anders Holst Pedersen

Magnus Restofte har opsagt sin stilling som kommunikationsdirektør hos Det Kongelige Teater og udtræder dermed også af direktionen. Det skriver han i et opslag på Linkedin.

”Årsagen er egentlig ret simpel: Jeg vil gerne finde nye udfordringer og møde nye mennesker. Vejen hen til den beslutning var dog ikke simpel, da jeg har været utrolig glad for mit job. Men nu kan jeg mærke, at jeg skal opleve noget andet,” skriver han i opslaget.

Det fremgår desuden af opslaget, at det endnu ikke ligger fast, hvad han i stedet skal.

Magnus Restofte blev i 2015 kommunikationschef for Det Kongelige Teater, hvor han samtidig blev del af direktionen. I 2019 fik han titel af kommunikationsdirektør. Han er tidligere kommunikationschef i Vega, og har desuden været bl.a. projektleder og idéudvikler i DR.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også