Dagrofa snupper ny kommunikationsdirektør fra Lidl

Den nye leder af koncernkommunikation i dagligvarekoncernen skal være med til at drive koncernens mere kundevendte strategi.
Morten Vestberg. | Foto: PR/Dagrofa/Ritzau Scanpix
Morten Vestberg. | Foto: PR/Dagrofa/Ritzau Scanpix

Dagligvarekoncernen Dagrofa, der bl.a. står bag kæderne Meny og Spar, har fra 1. april ansat Morten Vestberg som ny kommunikationsdirektør. Det oplyser Dagrofa i en pressemeddelelse.

Han erstatter Mariam Skovfoged, der valgte at forlade stillingen til fordel for et job som global direktør for ejerkommunikation i Arla.

40-årige Morten Vestberg kommer fra en stilling som kommunikationschef i Lidl, og derudover har han en baggrund fra internationale virksomheder som Lego Group, Vestas og Hummel.

I Dagrofa skal han være med til at drive koncernens nye strategi, hvor Dagrofa over de kommende tre år vil investere over en mia. kr. i en mere kundevendt strategi med fokus på digitalisering, åbning af flere butikker og en opdatering af sortimentet.

Dagrofa står bag dagligvarekæderne Meny, Spar, Min Købmand, Let-Køb samt Dagrofa Foodservice og Dagrofa Logistik.

Denne artikel er leveret af MediaWatch' søstermedie DetailWatch.

Nets finder ny chef for public affairs i ind- og udland 

Sydbank henter ny kommunikationschef fra TV Syd 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også