DR sætter navn på ny dokumentarchef

Instruktøren bag bl.a. dokumentarserien "Scandinavian Star" skal stå i spidsen for DR Dokumentar og P1 Dokumentar. Flere områder står til at blive ændret.
Mikala Krogh har i de seneste 12 år arbejdetpå produktionsselskabet Danish Documentary. | Foto: Agnete Schlichtkrull, DR
Mikala Krogh har i de seneste 12 år arbejdetpå produktionsselskabet Danish Documentary. | Foto: Agnete Schlichtkrull, DR

DR Dokumentar og P1 Dokumentar får fra starten af næste måned en ny dokumentarchef, når Mikala Krogh tiltræder 1. februar. Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

Den kommende dokumentarchef har udset sig flere områder, der skal ændres på i dokumentarafdelingen.

"Jeg mener, at DR Dokumentar skal have større dramaturgiske og visuelle ambitioner. En anden vigtig prioritet vil være at lave større nordiske og internationale samarbejder med andre public service-mediehuse," skriver Mikala Krogh i meddelelsen.

Hun kommer fra produktionsselskabet Danish Documentary, som hun gennem en årrække har været medejer af og samtidig instruktør på en række dokumentarfilm.

"Hun er et af de mest etablerede navne i det danske dokumentarfilmsmiljø, hvor hun senest med serien "Scandinavian Star" har været med til at rykke både journalistik og formidlingen til nye højder. Hun er derfor et oplagt valg," udtaler chefredaktør i DR Nyheder, Thomas Falbe, i meddelelsen.

DR Dokumentar og P1 Dokumentar er to selvstændige redaktioner med tilsammen omkring 20 medarbejdere, der til tider samarbejder omkring konkrete projekter.

Den nye dokumentarchef skal ifølge Thomas Falbe være med til at styrke den udvikling i de kommende år for at øge dokumentargenrens gennemslagskraft på DR’s digitale platforme.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også