"Det vi taler om"-profil får politisk program på Loud

Klummeskribent og kommentator Anne Kirstine Cramon, der også deltager i B.T.'s sladderpodcast "Det vi taler om", skal være med til at slå den nye magtkritiske linje an på Radio Loud i nyt politisk program.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Anne Kirstine Cramon skal stå i spidsen for programmet "Mette og Magten", der går i dab-luften første gang denne lørdag på Radio Loud. Det oplyser Loud i en meddelelse.

Den selvstændige kommunikationsrådgiver har gjort sig bemærket med hyppig kritik af statsminister Mette Frederiksens (S) regering både i klummer på Berlingske og på journalisternes intranet, Twitter.

Og den socialdemokratiske etparti regering er omdrejningspunktet for det nye program, der ifølge programdirektør Simon Andersen skal "se kritisk på den meget bastante magtudøvelse, der udøves af Mette Frederiksen, Barbara Bertelsen og kernetropperne i den socialdemokratiske regeringsmaskine".

Programmet får fast sendetid lørdag kl. 11 og derefter som podcast.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også