Chefredaktør fortsætter som formand på SDU's journalistuddannelse

Ansv. chefredaktør på Politiken får endnu en formandsperiode på Styrelsen ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet.
Christian Jensen har været formand siden 2016, og forlængelsen gælder i perioden fra 2020-2022. | Foto: /ritzau/Miriam Dalsgaard
Christian Jensen har været formand siden 2016, og forlængelsen gælder i perioden fra 2020-2022. | Foto: /ritzau/Miriam Dalsgaard

Ansvarshavende chefredaktør Christian Jensen er blevet indstillet til - og har accepteret - endnu en runde som formand for Styrelsen for journalistuddannelserne på Syddansk Universitet (SDU). Det skriver SDU i en pressemeddelelse.

"SDU har virkelig gang i en for vores fag interessant og offensiv udvikling, som jeg glæder mig til at være en del af også i de kommende år," siger Christian Jensen.

Han har været formand siden 2016, og forlængelsen gælder i perioden fra 2020-2022. Styrelsen er blandt andet med til at lægge strategi for Center for Journalistik, udpege ledere og sikre den fortsatte udvikling af stedets bacheloruddannelse, de to kandidatuddannelser og efter- og videreuddannelserne.

"Christian indledte første møde for bordenden med at spørge samtlige medlemmer, én for én, hvad de hver især kunne gøre for at hjælpe med udviklingen af Journalistik på SDU. Selv er han kommet op med mange idéer lige siden, og hvad han ikke selv er kommet op med, har han været med til at understøtte på afgørende måder," siger Peter Bro, der er leder af Center for Journalistik, i pressemeddelelsen.

Blandt de ting der er blevet igangsat under Christian Jensens fireårige periode som formand er etableringen af Mediernes Forsknings- og Innovationscenter samt opstarten af en ny hyperfleksibel kandidatuddannelsen, der starter i februar.

Børsen opruster på event-området og hyrer ny redaktør 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også