Det har regnet med kritik og angreb for dårlig medieetik. Douglas Entertainment, der står bag programmet Absurdistan, spredte usande historier og udgav sig for at være nogle, de ikke var, for at teste mediernes kildekritik. Og de har ikke aktivt forsøgt at indhente kommentarer for de medier, der faldt gennem isen og blev hængt ud for manglende kritisk sans i satireprogrammet. Mediejurister vurderer, at metoderne - men ikke det manglende tilbud om genmæle - formelt kan legitimeres af formålet: at teste, hvor nemt en pressemeddelelse glider gennem medierne.

Kasper Colding, der er Douglas Entertainments producer på Absurdistan, indrømmer, at satireprogrammet kan have gået over stregen enkelte gange, men den affødte debat om mediernes kildekritik har været det hele værd, siger han.  

I har sendt falske historier i omløb og I har udgivet jer for at være nogle andre. Hvordan forholder I jer til den omfattende kritk af jeres metoder for at være uetiske?
"Den tager vi til os. Men det at udgive sig for at være nogle andre har været et redskab til at teste den journalistiske etik. Hvis vi havde gjort det kun for sjov, og det bare havde været en drengestreg, så kan jeg sagtens se, at det var meningsløst. Men vi har gjort det for at påvise et væsenligt problem og i forhold til den måde, det er blevet taget op på, så synes vi, at det har været det etiske sats værd."  

I fastholdt den falske historie ved at gennemføre interviews under falsk identitet, selv om medierne faktisk havde gjort det, I ville teste om de gjode: ringede tilbage på en pressemeddelelse. Hvorfor?
"Hvis man ser på det isolerede tilfælde, hvor Kristoffer Eriksen udgiver sig for at være Ahmed Muhammed (manden bag muslimsk datingsite, red.) så er der jo det i det, at journalisterne valgte at copy paste pressemeddelelser og lade som om, at de har haft et interview, inden de ringede for at tjekke. Jo mere de faldt i til at starte med, jo mere lyst havde vi til at påvise det ved at gå all in."

I programmet fremstår det, som om, at journalisten (fra BT, red.) taler med jer, inden pressemeddelelsen trykkes på BNB. Var det i virkeligheden omvendt?
"Rent praktisk sendte vi pressemeddelelsen ud, den blev copy pastet, og først efterfølgende ringede de op."

Men i programmet fremstår det omvendt?
"Det kan være, at det har givet mere mening at vise det på den måde."

Kan man ikke sige, at jeres tese om, at medierne bevidstløst formidler pressemeddelelser, falder, så snart et medie rent faktisk ringer til jer eller inviterer jer ind til et interview?
"Det kan man sagtens sige, men der er flere nuancer i det. Vi ville jo gerne sætte en sløjfe på det ved at bruge Lorry - i og med, at det var et tv-program. Vi tænkte i, hvordan man kunne skabe en visuel finale - og der var et live interview med Lorry meget godt til at vise historien.
Jeg synes dog ikke, at vi gik over stregen i vores respons til Lorry. Fregatten (som natklubben Eye Candy iflg. pressemeddelelsen skulle ligge på, red.) fandtes ikke. Det kunne man for eksempel godt have researchet sig frem til. Men det er fair at diskutere, hvor langt man kan gå. Hvis man laver det ordentligt, så kan man jo få folk til at tro på hvad som helst. Men ambitionen var at sætte en debat i gang. Det har vi gjort. Vi er måske gået over stregen et par gange, men det har været det hele værd."

I programmet er der ingen af medierne, der forklarer sig. Har I spurgt dem, hvad der skete? 
"Vores strategi i forhold til genmæle har været, at vi var rigtigt åbne for genmæle. Medierne har været rigtigt velkomne til at kontakte os og kommentere. Men rent praktisk har vi ikke ringet til dem alle sammen. Vi antog, at hvis nogen havde lyst til at snakke, så vidste de, hvor de skulle ringe hen."

Så I fortalte de forskellige medier, at de ville komme med i programmet?
"De vidste jo, at der var tale om et pressestunt. Det blev offentligt kendt. Der går jeg ud fra, at hvis man er journalist og får at vide, at der har været et pressestunt til det og det satireprogram på tv, så kan man godt regne ud, hvor man skal tage kontakt."

Blev pressemeddelelserne sendt til DR også?
"Ja. Det har været meget vigtigt for os, at det blev sendt ud til alle. At det, vi lavede, var lige for alle. Så det har vi været meget optagede af."

I har lavet et program, der vil teste mediernes praksis og etik. Har I selv været gode nok til at følge de presseetiske regler, som jo blandt andet kræver, at man giver mulighed for genmæle?
"Det synes jeg, at vi har. DR har været meget specifikke i forhold til, hvordan deres etiske regelsæt skulle bruges. Det var hurtigt offentlig tilgængelig viden, at stuntet var til udviklingen af et tv-program. Hvis nogen har bedt om at give en forklaring, så har de haft mulighed for det. Hvis de har lyst til at få deres pointe igennem, så er vi meget åbne over for det."

- JHT