"Liebhaverne har noget utroligt kunstigt over sig"

Det er de klassiske medier, radio, tv og aviser, der dominerer medieforbruget hos Bo Bedres chefredaktør, Erik Rimmer. Han foretrækker TV-Avisen frem for TV 2 Nyhederne, fordi den stadig er en tand mere seriøs, og Berlingske frem for Børsen - selvom kulturstoffet lider - og så griner han både højt og længe over Politikens bagside. Her er ugens MedieMenuen.  

Det er de klassiske medier, radio, tv og aviser, der dominerer medieforbruget hos Bo Bedres chefredaktør, Erik Rimmer.

Han foretrækker TV-Avisen frem for TV 2 Nyhederne, fordi den stadig er en tand mere seriøs, og Berlingske frem for Børsen - selvom kulturstoffet lider - og så griner han både højt og længe over Politikens bagside. Her er ugens MedieMenuen.

 

... TV 2 Nyhederne eller TV-Avisen?
"Jeg ser nyhedsudsendelser fra begge i løbet af en dag, men jeg foretrækker TV-Avisen, som stadig er en tand mere seriøs end TV 2 Nyhederne, selv om (også) TV-Avisen efterhånden sniger for mange reklameindslag ind a la: Og hvad har I så til os på Aftenshowet? Eller historier om X-Factordeltagere og den slags. Gem hyggestoffet til programmer som fx Aftenshowet."

... Berlingske eller Børsen?
"Berlingske – business og baggrundsstoffet på indland og udland fungerer (for tiden) fint, men kulturstoffet lider en del. Den nye kultursektion om fredagen mangler gode historier – så om fredagen vinder Børsen Weekend stadig i bunken, selv om kvaliteten af denne udgave er dalet noget det seneste år."

... eb.dk  eller bt.dk?
"Går først på eb.dk og dernæst på bt.dk. Har som sådan ingen favorit, falder gang på gang for de ultra-spidsvinklede historier, som hund skyder mand. Eller hvis man absolut vil være i dårlig humør, kan man tage 5 minutter på nationen! på eb.dk."

... Hammerslag eller Liebhaverne?
"Hammerslag, der nok er ved at være lidt slidt som tv-koncept, men som grundlæggende stadig får seeren – mig – med til at vurdere et hjem. Liebhaverne har noget utroligt kunstigt over sig. Jeg kender alt for mange, som er blevet fløjet hist og pist for fingeret at lege boligkøbere."

... Elle Decoration eller House & Garden?
"Klart Elle Decoration – som jeg synes er et af verdens bedste boligmagasiner. I øvrigt et udenlandsk magasin, som altid har mindst en reportage fra et skandinavisk hjem. Sjovt at skandinavisk design og indretning har så stor indflydelse på fx det britiske marked."

... Bilmagasinet eller Gastro?
"Læser faktisk begge magasiner, men i bunken tager jeg Gastro først. Gastro er smalt og madnørdernes månedlige mulighed for navlepilleri. Jeg læser det først og fremmest for anmeldelserne af restauranter og vin – men har aldrig lavet en eneste af bladets opskrifter, så for min skyld, kunne de godt droppe den del."

... ATS eller Wulff Morgenthaler?
"Morer mig over begge hver dag – griner højest over Wulff Morgenthaler, men længst over ATS. Tit læser jeg Politikens bagsider først – forsidens nyheder har man som regel læst dagen før eller på netaviserne."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også