Dårlige journalister bør registreres

DR-dokumentaren 'Når lægen ved bedst' har udløst stor vrede blandt læger. Rigshospitalet har endda stævnet Danmarks Radio.

Professor Gunnar Lose, dr. med. og speciallæge på Glostrup Hospital mener, at journalister også bør kunne registreres, hvis de ikke gør deres job godt nok, så kilder kan sikre sig, at journalisten er til at stole på, før man som kilde udtaler sig. Sagen kommer i kølvandet på DR-dokumentaren 'Når lægen ved bedst', der har udløst en heftig debat i lægekredse og branche om udsendelsens gengivelse - eller fordrejning  - af virkeligheden.

"Ligesom vi hænger navngivne læger og revisorer ud på gabestok-lister, når de begår grove fejl, bør vi også oprette et register over jammerlige journalister, som manipulerer, klipper hæle og hugger tæer i jagten på saftige sensationshistorier," siger Gunnar Lose til Berlingske Tidende.

Professoren tilføjer yderligere, at hændelige uheld, der blæses op som lægefejl, gør folk nervøse for at gå til lægen.

Mogens Blicher Bjerregaard, der er formand for Journalistforbundet, er uenig med Gunnar Lose og afviser registerforslaget:

"Jeg står ikke til dommer over de enkelte journalister og medier, men opfordrer lægerne til at gå til Pressenævnet eller retssystemet med konkrete sager".

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også