Berlingske i luften med nyheder til mobilen

Mobile People skal sælge mobilannoncer for Berlingske Media, der søsætter nyhedsformidling til mobiltelefonen.
MediaWatch

Mobile People skal sælge mobilannoncer for Berlingske Media, der søsætter nyhedsformidling til mobiltelefonen.

Fremover vil artikler og nyheder fra Berlingske Tidende, B.T., Business.dk, Sporten.dk og Århus Stiftstidende også være tilgængelige på mobiltelefonen, skriver Berlingske Media i en pressemeddelelse.

Det nye tiltag sker i samarbejde med mobilePeople, som får ansvaret for salg af mobile annoncer, der skal sikre Berlingskes annoncører adgang til mobil-platformen.

"Vi ser store muligheder i mobile teknologier, hvor vores læsere får adgang til vores indhold når som helst og hvor som helst. Det mobile net bliver stadig hurtigere, og vi arbejder målrettet på at tilbyde interessant og læseværdigt stof i en brugergrænseflade, som er attraktiv for både brugere og annoncører, siger Lisbeth Knudsen, koncernchef for Berlingske Media, og fortsætter:

"Med denne aftale kombinerer vi vores media med mobilePeoples viden inden for udvikling, design og implementering af mobile annonceprodukter. Det vil give en god platform, når vi forfølger vores mobilstrategi over for vores annoncører."

Berlingske Media tæller mere end 60 trykte medier og flere websites, der tilsammen hver uge er i kontakt med godt 2,5 millioner danskere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også