DR satser på et bredere kulturbegreb

Der skal være mere musik og mindre snak i radioen, bebuder DRs bestyrelsesformand Mogens Munk-Rasmussen.
MediaWatch
Der skal være mere musik og mindre snak i radioen, bebuder DRs bestyrelsesformand Mogens Munk-Rasmussen. I et interview med Politiken siger Mogens Munk-Rasmussen bl.a., at DR skal satse på et bredere kulturbegreb, hvor kulturen er mere fordelt i forskellige programmer. "Vi tager kulturstoffet ind i nyhedsudsendelser og i Smagsdommere i stedet for et entydigt bog- og filmprogram. Så vil vi nå ud til nogle bredere kredse end dem, der specifikt går efter kulturprogrammerne" siger han. Mogens Munk-Rasmussen siger også, at P2 ikke bliver forringet, selvom der skal spares 14 procent. Det skyldes, at der kommer mindre snak og mere musik bl.a. sendes der hver dag en hel klassisk koncert. "Det er en diskussion om, hvorvidt befolkningen skal hjælpes og have ledsagende journalistisk kommentarer eller om man kan forlade sig på, at de selv kan finde ud af det og bare lytte," siger Mogens Munk-Rasmussen. Han understreger, at DR trods hårde besparelser ikke er en virksomhed i krise. "Hvis du går rundt her i huset, er der et fantastisk godt humør. Sådan fornemmer jeg det," siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også