Sådan tjener dagbladene penge

Prøv med en lav pris i kampen mod gratisaviserne, beløn trofaste læsere,  sats på nettet.
MediaWatch

Prøv med en lav pris i kampen mod gratisaviserne, beløn trofaste læsere,  sats på nettet.

Tre gode råd som ledere fra betalingsaviserne kan få uddybet når Mediekonferencen 2008 løber af stabelen den 4. og 5. februar i Kolding.

Den hollandske avis nrc.next, der i 2006 blev introduceret på det hollandske marked, henvender sig til veluddannede, unge mennesker mellem 25 og 34, som normalt ikke læser betalingsaviser.

Avisen konkurrerer med de dominerende gratisaviser, men har valgt at være en betalingsavis med en pris på 1 euro, hvilket er billigere end de øvrige betalingsaviser i Holland.

”En nylancering på det overfyldte hollandske marked så måske dumdristigt ud, men der vist sig hurtigt at være et uopdyrket marked for avisen med en stærk holdning og analyse”, fortæller redaktør Hans Nijenhuis, som holder oplæg på konferencen mandag den 4. kl. 13.

Fra Canada kommer der et andet bud på, hvordan betalingsavisen kan overleve. John Hay fra The Globe and Mail har udviklet et system, der belønner de trofaste læsere:”The Globe Recognition Program”.

I stedet for udelukkende at fokusere på oplagstal, gælder det om at holde på de trofaste læsere gennem skræddersyede, unikke og eksklusive tilbud, der kommunikeres gennem avisen.

”Beløn dine læsere” er John Hays slogan, der ligesom den hollandske model vil blive uddybet på konferencen.

Hvis man mener, avisernes fremtid er at finde i de nye medier, så vil der være mulighed for at spørge direkte til CNN’s erfaring på nettet, og VG vil også give deres bud på, hvordan man bør opfatte de nye medier, som de på nordisk niveau har udviklet mere end andre medier.

Konferencen arrangeres af Danske Dagblades Forening og programmet kan ses på Mediekonferencen.dk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også