TV 2 slår DR i kampen om seerne

MediaWatch

Over 100.000 seere har på to år zappet permanent væk fra DR1 i de tidlige aftentimer. Nyt program skal knække kurven. På en normal dag kæmpes der om 1,2 mio. seere på den tidlige aftenflade. 351.000 kigger med på DR1 - 563.000 foretrækker TV 2 , skriver Jyllands-Posten. Dermed er det gået kraftigt tilbage for DR 1. For seks år siden havde kanalen typisk 37 procent af seerne mellem kl. 18 og 19.30. Det tal er nu skrumpet til 29 procent. TV-Avisen har tabt hele 152.000 seere på to år, så tallet nu er nede på 481.000. Medieforsker Niels Marslev fra DR Medieforskning siger, at tilbagegangen er temmelig markant. Når DR fra nytår lancerer aktualitetsprogrammet "Velkommen hjem", som er en overskrift for sendefladen fra kl. 18 - 19.30, håber stationen at få hver tredje seer i de tidlige aftentimer tilbage.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også