Antallet af abonnenter er fordoblet på et år, og senest har det politiske magasin Ræson, indgået samarbejde med Metroxpress. Men hvem står bag net-magasinet, der også udkommer på print, og hvad vil de?

”Ræson startede som et rent ekspertmagasin. Nu er det ved at have gennemgået en udvikling, hvor det også er blevet mere journalistisk,” siger chefredaktør for Ræson, Magnus Boding Hansen.

Han forklarer, at den vigtigste mission er, at bringe mere viden og dybde ind i den offentlige debat.

"Hvis man kigger på det trykte Ræson, er det blad jo alt for stort. Halvdelen af det vi tjener på bladet, går til Post Danmark, for vi er lidt af en flok romantikere. Det skal være klogt. Det skal være kæmpestort, og det skal samtidig have flere læsere. Vi vil bevise, at det kan være fedt og interessant, at magasinet er klogt."

Skal op på 5.000 abonnenter
Det politiske non-profit magasin med dybdeborende artikler blev startet af Clement Kjersgaard tilbage i 2002, hvor det dengang kun udkom online. Siden er virksomheden vokset med printmagasin, forlagsvirksomhed og konferencer.

”Vi gør det omvendt af de andre. I stedet for at starte stort ud og love det ene og det andet, starter vi i det små, og bygger det lige så stille op,” siger Magnus Boding Hansen.

Magasinet har i dag et oplagstal på 6000, og er gået fra 1000 til 2000 abonnenter på et år.

”Planen er, at det skal op på 5000 abonnenter i løbet af de næste to år. Det er jo gratis at lave planer, som regeringen er godt i gang med at bevise, men det er altså vores plan. Og det er ikke et løfte, det er en hensigtserklæring,” siger chefredaktøren.

Er det ikke lidt imod tidens ånd og udvikling at gå fra digital til print?

”Vi er fuldstændig uideologiske, når det kommer til, om det skal være digital eller print. Vi er hverken fanatiske modernister eller det modsatte. Når vi stadig kommer på tryk, så er det fordi, responsen er god på det. Læserne fortæller os, at de synes det er fedt, det også kommer på tryk, og vi kan se der er en stigning i vores besøgstal på nettet, når det kommer på tryk, og der en stigning i antallet af folk, der tegner abonnement. Og det er jo bare generelt svært at få folk til at betale for noget på nettet, så jeg tror den her kombination, hvor man kommer med ekstrem dybde og grundighed to gange om året, og løbende på nettet med noget, der udbygger det, er en stærk kombination,” siger Magnus Boding Hansen.

Non-profit ikke lig med dårlig forretning
Forlagsvirkomhed, fordobling af abonnementer, vidensfestival – er det stadig en non-profit virksomhed?

”Idéen med at køre non-profit har aldrig været, at det skulle være en dårlig forretning. Det har det så bare været i perioder. Ideen har været, at det skulle være uafhængigt, og at det ikke skulle have en stor sum penge fra staten ligesom alle de andre. Det er et lidt idealistisk projekt. Det er det stadig, men nu er det så småt ved også at blive en bedre forretning,” forklarer Magnus Boding Hansen, men forklarer, at overskuddet som regel bliver brugt på at udvikle magasinet.

”Det her år var det første, hvor vi skulle være gået i overskud, ellers har det generelt været meget jævnt og indtægter har matchet udgifter. Men så sidder jeg i sidste uge og retter korrektur på bladet, og ser at vi har en masse stavefejl, så vi udskyder produktionen og sender det igennem et professionelt korrekturbureau og bruger en formue på det, for stavefejl gider vi altså ikke,” siger Magnus Boding Hansen.