Knap ½ mio. lytter til Radio 24syv

Radio 24syvs første lyttertal fra Gallup afslører en lovende ugentlig dækning på knap en ½ mio. lyttere, men en lav share på kun to procent.
Per Fanefjord Laursen

Den nye newstalk-radio Radio24syv, der har sendt i fire uger, blev i sidste uge aflyttet af knap ½ mio. danskere.

Det er cirka samme niveau som P2 Klassisk, mens den nærmeste konkurrent, DRs P1, ligger og vipper på en ugentlig nettodækning på 700.000 lyttere.

Radio 24syvs share af radiolytningen (12 år og over) er derimod på et begynderniveau med beskedne to procent. Det er på niveau med DR P5, der er en DAB-radio. P1s andel af lytningen ligger på 6-7 procent.

”Vi er super glade på Radio24syv.... en ugentlig dækning på 10 procent og en markedsandel på to procent efter så kort tid viser, at Radio24syv har et indhold, der interesserer lytterne,” siger Jørgen Ramskov, direktør for Radio24syv, der erkender at tallene formentlig også rider på nyhedens interesse.
 
Hos Berlingske Media, som sammen med People Group står bag danskernes nye radio, siger Lisbeth Knudsen.

“Der er tale om meget flotte lyttertal, og vi er kun i begyndelsen. Vi må tage tallene som en klar indikator på, at der er et reelt behov for det indhold og den stil, som Radio24syv har lagt for dagen. Nu handler det om at kvalificere indholdet yderligere i den kommende tid,” siger Lisbeth Knudsen formand for bestyrelsen bag Radio24syv.

Lyttertal i uge 47 (dækning)
1. DR P4 2.883.000
2. DR P3 2.314.00
3. NOVA fm 1.525.000
4. The Voice 841.000
5. Pop FM 749.000
6. DR P1 701.000
7. Radio 100 678.000
8. Radio24syv 492.000
9. DR P2 Klassisk 478.000
10. DR P7 Mix 433.000
11. Radio Soft 369.000
12. DR P5 198.000
13. DR Mama 140.000
14. Radio Klassisk 99.000
15. DR Nyheder 87.000
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også