Seertal vil afsløre TV 2-svækkelse

TV 2's tab af husstande efter abonnementslanceringen i 2012 forbliver 'hemmeligt', men et sharefald på hovedkanalen vil kunne måles straks.
Per Fanefjord Laursen

Der bliver ikke tal til rådighed for, hvor meget TV 2 præcis mister i penetration i januar, når hovedkanalen indfører abonnement.

Ingen ved, hvor meget tabet bliver, men det er sandsynligt, at hovedkanalen må indkassere en nedgang. TV 2 tror selv på et tab på to procentpoint og har forberedt både annoncører og andre interessenter på det.

TV 2's penetration måles løbende via Gallups Annual Survey-undersøgelse, hvor man kontrollerer, at tv-meter sample-gruppen er repræsentativ. Så der kan gå flere måneder, før det eventuelt vil slå igennem og registreres, hvis TV 2 taber husstande.

Sharetab rammer straks
Til gengæld vil et væsentlig tab kunne mærkes straks på TV 2's share.

“Et tab af penetration for TV 2 i forbindelse med overgangen til betalingskanal, vil få øjeblikkelig effekt på TV 2's seertal,” siger direktør Frank Klausen, TNS Gallup.

“Hvis husstande i tv-meter-panelet ikke vil betale for TV 2 ved overgangen til betalingskanal, vil de ophøre med at se på kanalen, og det vil registreres fra dag ét.”

Frank Klausen understreger, at ingen kender det præcise tab. Han spår som mange andre, at der er en stor gruppe husstande, der venter med at gøre noget til sidste øjeblik eller først reagerer, når de har mistet hovedkanalen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også