Bro: EB skal have god pløk og god krop

Ekstra Bladets nye chefredaktør vil fremme samarbejdet om avisen, som skal være bedre til at sælge dagens forsidehistorie.
MediaWatch

Karen Bro har været tilbage på Ekstra Bladet siden august som ny journalistisk chefredaktør, og da Mediawatch møder hende i den stærkt befæstede bygning på Rådhuspladsen, er det lige før, at en af hendes første store ændringer på avisen træder i kraft.

Den handler om at gøre historierne til fælleseje og at sætte alt ind på avisens kerneområder.

“Nu er de avismagere, der skruer avisen, sammen meget tidligere inde i forløbet med de redaktionschefer og journalister, der sætter historierne i gang, end de traditionelt har været. Så bliver det en fælles proces at forædle historierne. Jo mere åbenhed og sparring, der kommer, jo bedre. Der er jo ikke noget facit i vores branche, så det er smukt at have et miljø, hvor man tør smide sin tvivl og sine overvejelser på bordet, og hvor alle dem, der er involveret, sammen kan nå frem til det bedste produkt,” siger Karen Bro.

Forsiden skal skærpes
Hendes hovedfokus er desuden, at Ekstra Bladets forside skal sende et klart signal om, hvad redaktionen mener, er dagens vigtigste historie - den historie, som danskerne taler om rundt om frokostbordet.

“Vi arbejder med at give forsiden et mere klart udtryk, så læserne ikke er i tvivl om, hvilken historie vi satser på, det skal kunne afkodes med det samme. Signalerer man selv, at det er lidt den ene historie og lidt den anden, tager folk ikke en alvorligt. Man skal have modet til at sige: “Venner, det er dét her, vi synes er vigtigt”,” siger Karen Bro og tilføjer:

“I dag taler de nok en del om Sass Larsen, så det rammer vores forside meget godt.”

Hun fremviser dagens forside, der næsten udelukkende domineres af Henrik Sass Larsens lettere brødebetyngede udtryk, efter at han har sms’et mere med rockeren Suzuki-Torben mere end godt var. Men en solohistorie er det jo ikke ligefrem.

“Det gør ikke noget, at det er en fælleshistorie som Sass, vi satser på, men så skal vi sætte os på den og lave den bedste dækning. I dag har vi hele hans egen redegørelse for sagen, som vi trykker i fuldt omfang,” siger Karen Bro.

Kampagner skal hele tiden køre
Ud over at springe på aktuelle sager, lægger hun meget vægt på, at avisen skal holde kog i sine egne kampagner.

“Vi skal hele tiden have dynamikken imellem vores egen dagsorden og store fællessager. Det betyder, at vi aldrig står op om morgenen og ikke ved, hvad vi skal gribe og gøre i. Lige nu har vi to kampagner kørende; en om det alternative kræftbehandlingssted Humlegården og en om gravide på lykkepiller. Så snart vi går i gang med dem giver det nye historier, fordi folk reagerer på dem, og det er indbegrebet af, hvad Ekstra Bladet skal for mange af læserne,” siger Karen Bro.

Den to-strengede strategi om aktuelle sager og løbende kampagner skal også hver dag afspejle sig i avisen, så læserne føler, at de får valuta for pengene.

“Vi koncentrerer kræfterne om vagthundejournalistik som kritisk forbrugsstof, kritisk sundhedsstof, politik og krimistof. De historier bærer frem til forsiden, men en ting er, at vi har en god forsidehistorie, en pløk, vores læsere skal også have et andet bærende tema i avisen, som vores kampagner udgør. Det giver den en god krop,” siger Karen Bro.

Var I ikke kritiske nok før - eller er det nye kerneområder?

“De områder, jeg nævner her, har altid været Ekstra Bladets sjæl, men vi er kommet endnu mere ind til benet med at fokusere på kerneområderne og på at være klædt på til at have gang i flere af vores egne ting og at have en fælles forståelse af, hvad vi satser på,” siger Karen Bro.

"Jeg kan jo ikke sætte mig ned og tude"
Hun har ikke nogen nem opgave på Ekstra Bladet, der mildt sagt er "udfordret". For selvom avisen stadig formår at slå B.T. de fleste måneder, tipper balancen jævnligt til konkurrentens fordel, når det gælder oplag, og Ekstra Bladets oplag falder i de fleste måneder med over ti pct. i forhold til året før.

Hvis Ekstra Bladets oplag er faldet mere om et halvt år eller lige så meget som nu, hvad så?

“Det gør det ikke, for det er for godt et produkt, vi laver. Papiraviserne er under pres, og det er en kæmpeudfordring, men jeg tror på papiravisen, på Ekstra Bladet, og på at det, vi laver, er vigtigt. Jeg kan jo ikke sætte mig ned og tude over, at avissalget går ned worldwide, vi må bare blive ved at sætte en dagsorden,” siger Karen Bro.

Hvor stort er dit ansvar som journalistisk chefredaktør for oplag og læsertal?

“Jeg skal sikre, at vi laver så godt et produkt, at folk vil købe det og læse det.”

Det handler om at snakke med folk...
Men hvordan sikrer man, at man har fingeren på læsernes puls, når man tilhører journaliststanden, hvis lønninger er højere end mange af Ekstra Bladets læsere. Ifølge Karen Bro, er det ikke noget problem.

“Vores uddannelse er kun fire år lang, og vi er ude i praktik en stor del af tiden, så vi sidder jo ikke bag universitetets tykke mure og ikke aner, hvad der foregår. Det handler om at have fingeren på pulsen og bevæge sig i det samfund, som omgiver en og snakke med folk. Heldigvis kan jeg selv rigtig godt lide de historier, der berører mange mennesker som løftebrudsregeringen, og af at der er politikere, som sætter underskrift på et valgløfte og derefter går under jorden, som i Carsten Hansens tilfælde. Det er vores fornemmeste opgave på folks vegne at stille ham til ansvar for det, og det var vi de første, der gjorde. Så her på Ekstra Bladet er vi i hvert fald ikke distanceret fra vores læsere,” siger Karen Bro.

Du er den første kvindelige chefredaktør for Ekstra Bladet - hvad betyder det?

“Det betyder ingenting. Jo, det betyder noget i forhold til, at unge kvindelige journalister kan se, at det kan lade sig gøre. Men der er jo også Lisbeth Knudsen og Anne Mette Svane, så det er ikke noget, jeg tænker over.”

Kønsforskelle skal ikke gøres til et issue
Ikke desto mindre har en norsk medieforsker udtalt, at det gør en forskel for journalistikken, at der kommer flere kvindelige journalister og redaktører til. Den køber Karen Bro dog ikke. 

“Jeg har en journalistisk tilgang til tingene, som er, at vi skal holde magthaverne i ørene, men derudover skal vi være tæt på læsernes hverdag. Det siger jeg ikke fordi, jeg er kvinde, men fordi jeg er interesseret i jordnær journalistik. Har jeg en feministisk tilgang til tingene, er det kun på den måde, at vi skal lade være med at tale om forskellene på mænd og kvinder og lade være med at gøre det til et issue,” siger Karen Bro.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også