“Der er kun marked for et bureau i Danmark og så må det bedste og det stærkeste bureau vinde. I Ritzau har vi tænkt os at være dem, der vinder,” siger Erik Bjerager, bestyrelsesformand for nyhedsbureauet og adm. direktør og ansv. chefredaktør for Kristeligt Dagblad og tilføjer:

“Ritzau skal vokse, give overskud og drives på kommercielle vilkår. Det tror vi, er sundest for bureauet.”

Kuglerne til angrebet, der skal sikre Ritzaus fortsatte dominans på markedet, selvom konkurrenter som blandt andre et Berlingske nyhedsbureau pibler frem, er netop blevet støbt. De består i, at en enig Ritzau-bestyrelse bakker op om at omdanne det over 100 år gamle nyhedsbureaus struktur fra at være et “interessentskab” til at være et aktieselskab på en generalforsamling til foråret.

Tvisten om ejerskabsstrukturen var årsag til, at Berlingske Media i september endeligt opsagde hovedparten af sin Ritzau-aftale og trak delejede JydskeVestkysten samt Bornholms Tidende med sig, mens TV 2 tog sin kontrakt op til overvejelse, men valgte at forlænge den.

Kun plads til én
I starten af det nye år, sætter Berlingske sit eget nyhedsbureau i søen, der skal bygge på selskabets egen store indholdsproduktion. Samtidig er det A-presse-ejede nyhedsbureau Newspaq formentlig også ved at blive styrket - dog ikke ved at få Berlingske Media som ny kunde, for det har bureauet ifølge Lisbeth Knudsen afslået.

Den satsning får konkurrenterne dog ikke noget ud af ifølge Erik Bjerager.

“Det danske sprogområde er for lille til flere nyhedsbureauer. Det har man bitre erfaringer med fra Norge og Sverige, der hver især kun har et nationalt nyhedsbureau i dag. Det kræver cirka 30 journalister bare at sikre døgnbemanding året rundt. Det er en så krævende og stor maskine, at der skal være et meget stort marked til for at understøtte at flere bureauer løfter den,” siger Erik Bjerager.

Ritzau kommer dog ikke til at konkurrere på pris, oplyser han.

“Der er ingen planer om at sænke priserne yderligere, for det skete allerede i efteråret ved at Ritzau tilbød sine kunder en mindre købsforligtelse, så man kan nøjes med en basistjeneste,” siger Erik Bjerager.

Købsforpligtelsen der har været påtvunget Ritzaus kunder, hvoraf nogle samtidig er interessenter, eller medejere, var en af de punkter, der vejede tungt for Lisbeth Knudsens beslutning om opsigelse. Den forpligtelse vil blive ophævet, hvis omdannelsen til et aktieselskab går igennem, bekræfter Erik Bjerager.

Til gengæld kan samarbejder med andre selskaber nationalt og internationalt komme på tale. Derudover skal Ritzau tilbyde langt flere ydelser i form af foto, grafik og levende billeder.

Ud over ejerskabsstruktur og konkurrence på bureaumarkedet, kan det potentielt også blive berørt af udviklingen på mediestøtteområdet, hvor nyhedsbureauerne anerkendes som vigtige, men ikke som støtteberettigede i Dyremose-rapporten.

Ritzau- og andet bureau-stof tæller heller ikke med på den redaktionelle vægt, der afgør størrelsen på støtten ifølge udvalget. Det rammer blandt andre gratisaviserne hårdt, og Erik Bjerager håber, at politikerne er opmærksomme på det.

"Jeg tror ikke, at oplægget til støttesystemet skader Ritzau, men det er klart, at vi skal være opmærksomme på, at vi ikke får skabt et støttesystem, som fremmer tanken om, at man indsourcer frem for at man outsourcer produktion af nyheder, fordi man får statsstøtte til at ansætte journalister og derfor opsiger sit abonnement på et nyhedsbureau. Mediestøtten må ikke slå Ritzau ihjel, det er politikerne opmærksomme på, og er de ikke det, gør vi dem opmærksomme på det," siger Erik Bjerager.

- TBH