“Alle spørger, hvad skal du så lave? Jeg skal lave ingenting,” siger Søndags chefredaktør Johnny Johansen, der går på pension i dag.

Efter mere end 50 år i branchen, har han taget sin tørn i mediebranchen fra springende champagnepropper på Se og hør i 70erne til 0’ernes succeskriterie om at holde et stabilt oplag.

“Det er to år siden, at jeg lavede en aftale om, at jeg stoppede som 67-årig, så nu glæder jeg mig til det. Det første, jeg gør, er at smide mit vækkeur ud,” siger Johnny Johansen og tilføjer:

“I det hus her er der blevet afskediget en del i de senere år, så det er et privilegie selv at kunne bestemme, at man stopper.”

7 medarbejdere lavede 5 artikler om ugen
Den største ændring siden Johnny Johansen startede i Aller i 1972 frem til i dag er tempoet og oplagsudviklingen.

“Alle i huset her løber meget stærkere i dag end tidligere. Da jeg kom til, var der syv skrivende journalister, som lavede fem artikler tilsammen om ugen. Nu har vi to fuldtidsjournalister, der skriver fire artikler,” siger Johnny Johansen og tilføjer:

“I mine ti år på Se og hør fra 1972 var der udelukkende oplagsfremgang. 70erne var en stor fed fest, hvor bladet steg 96.000 eksemplarer. Til sidst opgav vi at tælle de mærker i loftet, som champagnepropperne lavede, fordi vi fejrede oplagsstigning hver måned. På Søndag havde vi oplagsfremgang 24 måneder i træk i 90erne, hvor vi steg hver måned. Så da jeg var på Se og hør, var vi det blad, der steg mest. I min tid på Søndag er vi det blad, der er faldet mindst. Vi er faldet 26.000 i de 20 år, mens nogle er faldet 150.000 i oplag. Det siger noget om udviklingen,” siger Johnny Johansen.

"Belønningsture" til Paris og Rom
Der var også andre goder ved de gode tider, såsom “belønningsture” for hele redaktionen til Paris, London og Rom, noget der lyder som en sang fra de varme lande i dagens mediebillede.

“På Se og hør havde vi også fadølsanlæg og isterningemaskine til sjusserne på redaktionen, så når vi fortæller om livet dengang, tror folk ikke på det. Men samtidig lavede vi jo blade, og oplaget steg.”

Efter Se og hør, var Johnny Johansen ti år i filmbranchen og på Burson Marsteller, han blev hentet ind som chefredaktør for Søndag i 1992, hvor bladet var lukningstruet. Den kommercielle tankegangs indpas i bladhusene viste sig at være en fordel for ham.

“De fleste chefredaktører rynkede på næsen af marketing dengang, mens jeg jo kom fra filmbranchen, og der bruger man i den grad marketing. Man kan lave en film til 100 mio. kr., men bruger man ikke 50 mio. kr. på marketing, er der ingen der går ind og ser den. Derfor var vi det første blad, der havde et videobånd med, og det nummer solgte 100.000 ekstra blade og fordoblede oplaget til 200.000. Det var ‘Jul i Nøddebo præstegård’.”

"Morgenbolledamer" solgte 40.000 ekstra blade
Den lette vej til oplagsvækst er blevet langt sværere - både når det gælder historier og gratis gaver.

“I 70erne kunne en god Se og hør-historie sælge op til 40.000 blade ekstra. Det gjorde min historie om Simon Spies’ morgenbolledamer. Og dengang brugte vi jo ikke tv-reklamer. I dag sælger man måske 25.000 ekstra, hvis man har en dvd med, men så kræver det også tv-reklamer. En god historie alene sælger ikke noget. På et almindeligt nummer er der maksimalt 1000 blade til forskel på, hvad det kan give Søndag at have en “god” forsidekvinde. Derfor må vi finde på bøger, dvd’er, tillæg. Jeg ville jo helst have, at bladene levede af deres redaktionelle kvaliteter, det ønsker man som journalist, men i dag er det marketingtiltag, der bestemmer, om et blad sælger eller ej,” siger Johnny Johansen.

Kamp for at få direktører med på vognen
Hvad kommer du til at savne mindst og mest?

“Jeg kommer ikke til at savne noget, men jeg vil mindes mange ting. Jeg kommer mindst til at savne at have noget at gøre med Dansk Journalistforbund, de har ikke været nemme at samarbejde med. Der er også en anden forretningsgang i huset i dag, som kan være frustrerende som chefredaktør. For tidligere bestod Allers ledergruppe af to direktører og seks ugebladsdirektører, hvilket gav tæt kontakt og kort beslutningstid. Nu skal man kæmpe længere tid og overbevise mange direktører, før man får noget igennem - og ikke alle har den nødvendige indsigt i ugebladsmarkedet, selvom de har meget at skulle have sagt.”

Hvorfor har du ikke trukket dig tidligere?

“Egentlig er det forkert, at der sidder en 66-årig mandlig chefredaktør på et kvindeugeblad til primetimekvinder fra 40 år og op, så jeg burde nok have trukket mig for to år siden, men jeg ville gerne fortsætte til jeg var 67 for at gøre arbejdet med at relancere Søndag fra familieugeblad til kvindeugeblad færdigt og for opleve at arbejde i det her fantastiske hus (Allers nye domicil på Havneholmen, red.),” siger Johnny Johansen.

I anledning af at Johnny Johansen går på pension holdes der reception i Allerhuset på Havneholmen i dag mellem kl. 14 og 16.

- TBH