Ingeniøren, Arbejderne og talrige fag- og branchemedier fra Fagbladet 3F til DI Business kan godt begynde at glæde sig til den nye mediestøtte, hvis Socialdemokraterne får opbakning til deres ønsker. Ifølge medieordfører Mogens Jensn (S) er det nemlig uforståeligt, at interesseorganisationers medier fortsat skal være ude i støttekulden, når borgerlige dagblade kan få støtte.

“Umiddelbart mener jeg ikke, at det er rimeligt, at man udelukker medier fra støtte, fordi de har en bestemt ejerkreds, det kan jeg ikke se det demokratiske i,” siger Mogens Jensen.

Netop spørgsmålet om ejerskabskriterium har Dyremose-udvalget ikke kunnet blive enige om, og afhængig af hvor barren bliver sat rammes forskellige medier.

Støtte uden ejerskabskriterium udelukker kun medier ejet af partier eller offentlige institutioner. Det betyder, at et regionalt medieselskab som Sjællandske medier mister over fem mio. kr. i støtte, mens støtten med ejerskabskriterium også udelukker medier som er ejet med mere end 50 pct. af arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer, hvilket omvendt betyder, at Ingeniøren mister sin årlige støtte på cirka fire mio. kr. I begge tilfælde ryger dagbladet Arbejderen ud af ordningen, fordi det udgives af Kommunistisk Parti.

Største støtteslugere skal ikke have mere
Når den nye mediestøtte gøres op lander den i alle tilfælde på et støtteplus på henholdsvis 4,9 mio. kr. til JP/Politikens Hus og 4 mio. kr. til Berlingske Media, så omlægningsforslagene er blevet udlagt som en sejr for dagbladene. Det kan ikke være meningen, ifølge Mogens Jensen.

“Udvalgets anbefalinger betyder, at de helt store mediehuse får mere støtte end de gør i dag. Det er ikke et rimeligt udgangspunkt, så der er behov for at skrue på knapperne på en anden måde. Dem der i forvejen får mest støtte skal ikke have mere. Vi er for eksempel meget interesseret i at se på, hvordan vi kan støtte de regionale og lokale dagblade som er de mest skrøbelige,” siger Mogens Jensen.

Når Udvalget ikke ønsker støtte til fagblade og branchemedier er det fordi, de er sat i verden for at fremme nogle bestemte interesser (ifølge DDF mener, red.) - giver det ikke god mening?

“Men hvilke interesser er det vi vil fremme, og hvilke vil vi ikke fremme? I dag kan en avis jo erklære sig som fuldt ud borgerlig og dermed fremme borgerlige interesser, uden at det går ud over støtten. Ved at lave ejerskabskriteriet udelukker man visse interesser fra at blive repræsenteret.”

Dagbladene vil næppe mene, at de kan anklages for at fremme borgerlige interesser på andet end lederplads, fordi deres journalistik er objektiv, har de ikke ret i det?

“Men under mediestøttelovgivningen og med ejerskabskriteriet kan visse medier med interesser bliver repræsenteret i medierne, mens andre ikke kan. For i princippet kan en avis jo erklære sig som fortaler for en bestemt interesse og lave et medieprodukt derefter, men fordi en anden avis er ejet af en organisation eller lignende, kan den ikke få lov. Så begynder man at skelne mellem interessegrupper. Det er udemokratisk. Langt de fleste af de medier, som jeg har kendskab til ville få støtte uden ejerskabskriteriet redigeres også efter almindelige journalistiske principper.”

Skal jeres ønsker sikre, at Socialdemokraternes interesser bliver bedre fremmet - for fagbevægelsens medier blev jo hårdt ramt af at portostøtten blev fjernet?

“Det handler om, at mediestøtten skal understøtte den demokratiske og frie debat samt afspejle pluralismen i samfundet. Derfor skal der ikke være smagsdommeri over bestemte interesser i nogle medier. De fleste medier jeg kender, der bliver udelukket fra støtte som for eksempel Ingeniøren bliver jo redigeret efter fuldt ud gode journalistiske principper.”

Arbejderen mister støtte, da den er ejet af et parti - skal den så også fortsat kunne støttes?

“I princippet har jeg den holdning, at hvis man kan leve op til de objektive kriterier, mener jeg, at alle der udgiver et journalistisk produkt skal have støtte, uanset om mediet er ejet af den ene eller den anden interessegurppe eller et politisk parti. Alle har lige ret til at komme til orde i den demokratiske debat.”

Men dagbladene står jo for størstedelen af nyhedsproduktionen og driver også den digitale udvikling, er det ikke rimeligt at de får mere støtte?

“Men så vil de store blive ved med at blive større, og de små og mellemstore medier får det vanskeligere. Man skal jo bruge støtten til at udligne markedskræfterne, for de vil altid tilsige, at de store medier vil arbejde på at blive større.”

I alt er den støtte der er i spil til dagbladene og netmedierne kun på cirka 350 mio. kr. og det er en nulsum, der ikke er tiltænkt flere midler.

Vil jeres forslag - der også inkluderer, at netmedier med blot tre medarbejdere skal kunne få støtte - ikke sprede smørret for tyndt ud?

"Nu har vi ikke set beregningerne på, hvad de forskellige reguleringer vil betyde for medierne. Det må vi få, når der indledes politiske forhandlinger om det. Det vil også afgøre, hvad der er muligt, men i dag må vi melde det ud, vi synes er det principielt rigtige, så kan der være økonomiske rammer, som tilsiger, at man når et andet resultat. Men mit udgangspunkt er det jeg siger her,” siger Mogens Jensen.

- TBH