DR-kampagne skal forhindre sort skærm

DR varmer nu op til en 'Mpeg-4' oplysningskampagne for at sikre, at alle fra 11. januar kan modtage DR-kanalerne.
MediaWatch

DR varmer nu op til at søsætte sin egen Mpeg-4 kampagne for at sikre, at alle fra 11. januar kan modtage DR-kanalerne.

TV 2 er igang, som led i TV 2s kampagne for at sikre en smertefri overgang til abonnementsbetaling den 1. januar. 

Som et led i medieforliget skal alt tv, der udsendes via antenne sendes i det såkaldte Mpeg4-format - ikke Mepg2.

Mpeg4-formatet giver større kapacitet på sendenettet, plads til flere kanaler og mulighed for bedre billedkvalitet.

DR kampagne
DR's oplysningskampagne har Peter Ingemann som talsmand. Han sætter spot på, hvad man skal gøre for at undgå sort skærm.

Det er kun de husstande, der ser tv via antenne og typisk har et ældre tv-apparat, der skal foretage sig noget. Hvis man ser tv via kabel-tv, parabol eller internet, skal man ikke foretage sig noget.

DR regner med, at op mod 225.000 husstande er i farezonen for sort skærm den 11. januar - hvis de ikke sørger for at få opdateret deres tv-udstyr inden da.

Alle dem, der ser tv via antenne i børneværelset, sommerhuset eller campingvognen, skal også sikre sig, at det apparat kan modtage Mpeg4 formatet.

PFL

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også