'Paperboy'-app i samarbejde med 2000 aviser

En applikation udviklet af schweiziske Kooaba, og som forbinder printmedier med online, har fanget opmærksomheden hos europæiske og amerikanske aviser.

Det schweiziske app-udviklere Kooaba, der bl.a. arbejder med billedgenkendelse, har fanget mediebranchens interesse, skriver The Next Web (TNW).

Firmaet står bag app'en 'Paperboy', der bygger bro mellem trykte medier med den digitale medieverden. Det foregår konkret ved, at brugerne med Paperboy installeret på mobilen kan tage et billede af en given artikel i avisen - og derved får mulighed for at dele online versionen af artiklen med venner direkte fra app'en - eller arkivere den til senere læsning. Samtidig kan brugeren få adgang til mere relateret materiale online, hvis udgiveren har knyttet videoer, billedgallerier e.l. til artiklen. 

Kommercielt interessant er også muligheden for at tilføre trykte annoncer interaktivitet via app'en, skriver TNW.

Indtil nu har interessen fra medierne været afdæmpet - men i dag har Kooaba meddelt, at den har samarbejde i pipeline med mere end 2000 titler i godt 90 lande.

Den første udrulningsfase gælder 85 titler i Tyskland, Schweiz og Østrig, heriblandt tyske Frankfurter Allgemeine Zeitung, anden fase følger i november, hvor over 780 amerikanske, britiske og canadiske aviser vil blive modelleret til Paperboy. Derefter følger resten af verden.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også