“Netmedier skal også kunne få støtte, kom, vi tager pengene fra Metroxpress og 24timer”. Sådan opsummerer Jonas Kuld Rathje, ansv. chefredaktør for Metroxpress og 24timer, tankegangen i Dyremose-udvalget i en klumme på B.dk.

Han henviser til, at gratisaviserne mister næsten 29 mio. kr. med forslaget til den nye mediestøtte, hvor produktionen frem for distributionen af indhold belønnes. Men den modsætning holder ikke, mener han.

“Man begår en lige så stor fejl ved at sige, at nu handler det kun om indholdsproduktion, som da det mest handlede om distribution. Meningen med loven er jo at støtte både journalistikken og spredningen af den,” siger Jonas Kuld Rathje til Mediawatch.

Metroxpress øger ikke redaktionelle investeringer
De to gratisaviser havde i september 836.000 læsere til sammen og et oplag på 334.000 i august. Men trods de høje tal, er de to gratisavisers fællesredaktion kun på cirka 40 ansatte, og derfor falder støtten fra 38 mio. kr. årligt til små ti mio. kr., hvis Dyremose-rapporten bliver til virkelighed. Og selvom støtten skal fremme lysten til redaktionelle investeringer, vil det ikke ske på de to gratisaviser, ifølge Jonas Kuld Rathje.

“Det er ikke sådan, at man får overskud på at ansætte en journalist, mediet betaler broderparten af udgiften selv, så vi har ikke råd til at ansætte flere,” siger han med henvisning til, at støtten maksimalt må dække 35 pct. af udgifterne.

Rapporten lever derfor op til de bange anelser på gratisaviserne.

“Vi har hele tiden tænkt, at der ikke var nogen, der talte vores sag i udvalget, men vi har trøstet os ved, at man ikke kunne ramme os uden at ramme andre dagblade, vi svarer jo i størrelse til Information og Kristeligt Dagblad eller til en lokalavis. Men man har skruet det så forunderligt sammen, at selvom de også bliver ramt, laver man en særlig pulje til landsdækkende aviser med et oplag under 40.000 og en anden særlig pulje til aviser, der har en særlig lokal rolle,” siger Jonas Kuld Rahtje.

Mediestøtte handler også om mange læsere
Metroxpress A/S’ forslag til ny mediestøtte gik på at reducere antallet af aviser, der kan få distributionsstøtte, hvilket ville betyde en halvering af støtten til gratisaviserne frem for at snuppe tre fjerdedele af den, som Dyremose-udvalget lægger op til.

“Vi mener ikke nødvendigvis, at vi skal blive ved med at få 38 millioner om året, men i stedet har man flyttet alle pengene over på indholdsproduktion, selvom demokrati og kvalitet også handler om, at mange gider at læse det, man skriver. Hvis man ansætter 500 af de bedste journalister til at lave et nyhedsmagasin, ingen gider at læse, giver det jo ikke mening,” siger Jonas Kuld Rathje.

Dyremose-rapporten anerkender, at gratisaviserne “i høj grad læses af borgere, der ellers ikke ville læse en avis”, men kalkulerer med, at gratisaviserne er afhængige af annoncekroner og dermed af læsere, så de vil opretholde en bred distribution. Det har Jonas Kuld Rathje og direktør Søren Riis dog tidligere afvist.

Værdi kan ikke måles i hvor meget man citeres
Dagbladene står stadig for 71 pct af nyhedsstrømmen og er blandt de mest citerede medier, og I er vel i høj grad afhængige af deres nyhedsproduktion og af Ritzau?

“Metroxpress og 24timer er nærmest citeret i andre medier hver dag. Det siger jeg ikke, fordi jeg mener, at man kan måle sin demokratiske værdi på, hvor meget man bliver citeret i Radioavisen, og jeg har efterlyst en indholdsanalyse, der viser, hvor meget vi bidrager med af egenhistorier i forhold til de andre, for vi leverer meget mere egenproduceret indhold end den tredjedel, der kræves. Det passer, at vi bruger meget Ritzau-stof også, men det bliver jo også lavet af journalister,” siger Jonas Kuld Rathje.

Men I har skåret kraftigt ned på antallet af journalister gennem årene?

“Ja, i forhold til, at der var 50 journalister på 24timer i begyndelsen, har vi skåret meget ned. Men dengang var avisen også en stor underskudsforretning.”

Dagbladene er samtidig i kontakt med mange flere læsere end jer, når man tæller nettet med?

“Ja, men fordi man lykkes med at få folk til at klikke ind på billedserier og kulørte historier på nettet, er den journalistikkens hellige gral jo ikke velforvaret. Og alle betalingsaviserne taler desuden om, hvordan de kan bure deres indhold på nettet inde. Hvis man også skal betale for netmedier, så er det underligt at fratage dem, der ikke har råd til at betale 5000 kr. for et avisabonnement, de gratis aviser, som vi leverer.”

Der er vel stadig forskel på at være en morgenavis startet af publicistiske årsager, end en gratisavis, der er startet for at tjene penge på annoncer?

“Sådan ser jeg ikke på det, vi arbejder på samme redaktionelle måde som morgenaviserne, og de ville jo heller ikke eksistere uden annoncer. Et tillæg som Jyllands-Postens Living har man kun startet for at få boligannoncer. At det så også er lækkert stof for læserne er en win win-situation,” siger Jonas Kuld Rathje.