Nyt P4-program vil i nærkontakt med danskerne

Et nyt radioprogram med titlen ’Danmark på spidsen’, der bliver sendt på P4, skal rejse rundt og snakke med danskere i øjenhøjde.
MediaWatch

Over ni programmer, der sendes fra en række forskellige danske byer fra Hirtshals til Rønne, skal et nyt DR-program på P4, 'Danmark på spidsen', rejse rundt og tale med danskerne lige der, hvor de er - om tunge emner som frygt, pligt, ret til udsyn og snæversyn.

”Programmet skal være vitaminpillen til lørdagsfrokosten. Vi sørger for at debatten glider let ned, men lover også, at den vil lejre sig, give stof til eftertanke og måske inspirere til videre diskussion derhjemme. Hvem har mon lige diskuteret frygt hen over eftermiddagskaffen?” siger programmets vært og ordstyrer, Bente Hansen fra DR Østjylland, i en pressemeddelelse.

Her fremgår det også, at den nye programrække er blevet besluttet i forlængelse af, at DR i endnu højere grad ønsker at være i dialog med danskerne.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også