Knudsen: Elbæk er et stilbrud

Også hos Berlingske Media ser man spændende perspektiver i valget af Uffe Elbæk som ny kulturminister.

Med den journalistiske tillægsuddannelsen fra Journalisthøjskolen i Aarhus og en baggrund som bl.a. klummeskribent hos Weekendavisen, Berlingske og Jyllands-Posten, så har den nye radikale kulturminister, Uffe Elbæk, en indsigt og et ben plantet i mediebranchen, der lover godt. Det mener Lisbeth Knudsen, koncernchef i Berlingske Media.

"Uffe Elbæk er en meget spændende personlighed. Han har en begejstring, et totalt engagement i kulturen og en hel del viden på medieområdet med sig til den nye opgave. Han vil sikkert være et stilbrud med mange tidligere kulturministre, men jeg er helt sikker på, at han værdsætter det, som aviserne og de professionelle medier kan give både til demokratiet, folkeoplysningen, værdidebatten og kulturlivet," siger koncenchef Lisbeth Knudsen i en kommentar - og uddyber, at hun ser frem til at følge den nye minister.

"Jeg tror også, at han har stor respekt for opgaven og dens kompleksitet på mange områder. Det bliver spændende at se, om han kan forny nogle af vores kulturdebatter og kulturbegreber."

- LR
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også