Schibsted sætter sig på irsk rubrikmarked

Den norske mediegigant har købt sig ind i Donedeal.ie - og dermed bliver Irland det femte europæiske land, hvor Schibsted satser på rubrikmarkedet.
MediaWatch

Norske Schibsted Media Group har indgået aftale om at købe 50,09 procent af det ledende rubrikannonce-site i Irland, Donedeal.ie. Det skriver Schibsted i en pressemeddelelse.

Irland bliver dermed det femte europæiske land, hvor Schibsted sætter sig på en markant andel af rubrikannonce-markedet.

”Vi er glade for at indlemme Donedeal.ie i vores familie af rubrikannonce-sites. Med en stærk 1’er-position og en god rentabilitet, bliver Irland nu Schibsteds femte land med online rubrikannoncer i den etablerende fase. Opkøbet vil være en bidragsyder til fortsat god rentabel vækst for det online rubrik-marked i Schibsted fremover,” siger adm. direktør i Schibsted Classified Media, Terje Seljeseth.

Ud over Irland har Schibsted opkøbt rubrikannonce-sites i Sverige, Italien, Frankrig og Spanien.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også