A4 har knækket debatkoden

Ugebrevet A4's netdebat er eksploderet efter at brugerne kan logge på med deres Facebook-profiler.
MediaWatch

Siden Ugebrevet A4's brugere fik mulighed for at bruge Facebook til at logge på kommentarfunktionen, er debatten eksploderet, siger redaktør Jan Birkemose til Journalisten.dk

"Der er sket det, at vi er gået fra næsten ingen debat til at lande på et skyhøjt niveau. En artikel har fået 1700 likes på Facebook, og mange artikler lander på 500 likes. Man har hele tiden kunnet dele vores artikler på Facebook, men det her gør det bare nemt," tilføjer han.

Tidligere skulle A4's brugere oprette sig på sitet, før de kunne bruge kommentarfunktionen. Det kan man stadig, men man kan også kommentere via sin Facebook-profil, og siden den mulighed åbnede midt i august har ikke en eneste oprettet sig på A4's site, ifølge Jan Birkemose. Han mener ikke, at læserne afskrækkes af, at kommentaren bliver koblet til deres Facebookprofil.

Flere medier har efter massakren i Norge i sommer påny forholdt sig til, hvordan man tiltrækker debattører og sikrer interaktivitet samtidig med, at man bevarer en ordentlig tone ved eksempelvis at kræve, at brugere registrerer sig.

Senest er også Aftenposten.se gået over til Facebook-login til kommentarfunktionen.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også