Ekstra Bladet overvejer online kasino

Formiddagsavisen er langt i overvejelserne om at udbyde spil på nettet, siger marketingdirektør.
MediaWatch

EU-Kommissionen har netop godkendt en dansk lov, som liberaliserer spillemarkedet i Danmark - og bryder Danske Spils monopol på pengespil.

Muligheden for selv at udbyde spil er noget, man overvejer hos Ekstra Bladet.

”Vi overvejer, om vi selv skal søge licens til at drive spil. Vi har ikke lagt os helt fast endnu, og har heller ikke afklaret, og vi i givet fald skal engagere os i betting, kasino eller begge dele,” siger marketingdirektør Thomas Rydberg fra Ekstra Bladet til Børsen, men afslører at man alligevel er kommet rimelig langt i overvejelserne:

”Vi har en rimelig klar idé om, hvad vi vil, men vi afventer de endelige papirer fra spilmyndighederne. Vi vil naturligvis søge at udnytte, at vi er i kontakt med en stor del af de spilleglade danskere. Vi har rigtigt godt fat i de sportsinteresserede, og poker og kasino er heller ikke helt forkert i forhold til de mennesker, vi har inde på ekstrabladet.dk,” vurderer Thomas Rydberg.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også