Redaktører: R eller SF får "medieministeriet"

Mogens Jensens (S) bliver næppe kulturminister, vurderer flere politiske redaktører - posten vil gå til De Radikale eller SF.
MediaWatch

Socialdemokraternes kultur- og medieordfører, Mogens Jensen, skal ikke sætte sig for høje håb om at blive kulturminister, når Socialdemokraterne, SF og De Radikale skal til at fordele ministertaburetter. Det mener flere politiske redaktører på dagbladene, som DR Kultur har talt med.

”Mogens Jensen er skam kompetent nok, men jeg tror ikke, det bliver ham, eller for den sags skyld nogen anden socialdemokrat, der bliver kulturminister,” siger politisk redaktør ved Politiken, Mette Østergaard (foto), der peger på, at Mogens Jensen er for langt nede i det politiske hierarki til en ministerpost og at jobbet formentlig vil ende hos De Radikale eller SF.

Den vurdering er Christine Cordsen, politisk redaktør for Jyllands-Posten, og Informations politiske redaktør, Phillip Flores, på linje med.

”Kulturministeren bliver næppe en socialdemokrat, hvis rød blok vinder valget. Socialdemokraterne vil hellere satse på, at sætte sig på nogle tungere ministerier, og i stedet bruge kulturministerposten, som noget de kan forhandle med,” siger Christine Cordsen.

Læs også Mediawatch omtale af de kandidater, der kan være i spil til den politiske chefposte i Kulturministeriet.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også