MediaWatch

Nielsen: Tv flytter kun få stemmer

Fra håndboldhal med cheerleaders til Koncerthus med klapsalver... Valg-tv har der været nok af, men hvad er bedst, og rykker det stemmer? Rasmus Nielsen gør status.

 

Af Rasmus Nielsen, chefredaktør og ejer af Altinget.dk. Tidligere redaktør af politik.tv2.dk, på TV 2-regionernes Christiansborg-redaktion og studievært på TV 2 Lorry.

Tv-mediet er den informationskanal, langt de fleste vælgere får deres valginformationer fra. Hele 76 procent af vælgerne angiver tv som det medium, de foretrækker at få deres politiske informationer fra i en valgkamp. Herefter kommer netmedier med 53 procent, mens de ellers så selvbevidste trykte aviser er henvist til en tredjeplads med kun 48 procent. Partiernes og kandidaternes egne hjemmesider tager i øvrigt 30 procent. Det fremgår af tal fra KMD Analyse, omtalt i Politiken tirsdag.

Når man samtidig ved, at danskerne i gennemsnit ser tv ikke mindre end fire timer dagligt, og at der aldrig har været sendt som meget valg i tv som i år, bl.a. takket være TV 2 News, taler vi altså om rigtig stor mediemagt. Eller gør vi?

Altinget.dk's snit af alle meningsmålinger har under valgkampen kun vist minimale udsving mellem blokkene, hvor rød primo førte med 53 procent mod ultimo 52 procent. Det er som om, at overordnet har et lille vælgerflertal for længst besluttet sig for, at de vil have nye ansigter.

Indbyrdes, partierne imellem, har valgkampen ført til udsving, og det harmonerer meget godt med fund fra Det danske Valgforskningsprojekt, der siden 1971 har målt, hvor mange vælgere der først besluttede sig under valgkampen. Tallet var rekordstort ved jordskredsvalget i 1973, kun overgået ved valget i 2005 og især det i 2007, hvor to ud af fem vælgere først bestemte sig endeligt i løbet af de tre uger op til valgdagen.

Gå sammen
Jeg er journalist - ikke forsker - og kan kun gisne om, hvor mange stemmer, tv-valget i år reelt har flyttet. Det kunne være spændende, om Valgforskningsprojektet kunne gå sammen med f.eks. KMD Analyse og blande to spørgsmål: Hvis du først besluttede dig under valgkampen, hvilket medie eller hvilken information i øvrigt gjorde udslaget?

Tv-mediet er beundret og frygtet, men det er også hadet og udsat for jalousi - ikke mindst fra de private avisredaktioner, der i så mange årtier har følt, at netop de havde historisk førsteret til ”oplysning til borgerne om samfundet”. Måske er tv overvurderet i sin betydning for valgets udfald?

I 70erne talte man om 'Erhards kaniner'. Det var den afdøde, karismatiske leder af Centrum-Demokraterne, Erhard Jacobsen, der under den enerådende partilederdebat på DR-monopolet trak et helt nyt tilbud eller krav frem i valgkampens slutspurt. Dengang sagde man, at han høstede ekstra mandater lige før valgstederne åbnede, og det er givet vis sandt.

Det kan man ikke i dag i den fragmenterede medievirkelighed. For vi er konstant på vej til en ny kanal, til et nyt program, til nye indtryk ...

Demokratiets aften
Tænk engang, hvor mange tilbud vi vælgere har haft i tv de sidste knapt tre uger. I aftes kulminerede det med DR1's partileder-debat 'Danmarks Valg – Demokratiets aften', hvor 1800 borgere fra hele landet var inviteret ind i DR-byens smukke koncertsal. Så kan det ikke blive større, også selv om der hverken var klappepølser eller juhuu-piger som med TV 2 i Silkeborg Hallerne forleden.

Partilederne var i forbløffende veloplagt form, når man tænker på, hvad de har stået model til de sidste mange døgn. Pia Kjærsgaard ”flirtede” med Villy Søvndal, Lars Løkke Rasmussen var dybt inde i sig selv, da han fortalte om faderens sygdom og moderens død i mødet med sundhedsvæsnet. Og valgstjernen Johanne Schmidt-Nielsen (EL) lagde salen for sine fødder med slagord, man skal være opdraget på den yderste venstrefløj for at kunne fremføre så enkelt og effektivt til publikums jubel.

16:9-formatet giver nogle herlige muligheder for profilskud ned ad rækkerne, og bedst tog de sig ud, der kiggede hen mod den, der talte, så var de med. Det udnyttede Johanne Schmidt-Nielsen og Margrethe Vestager (R) - valgkampens to egentlige vindere. Andre stod bare passivt og så ned. Det kan en tv-producer og en seer jo ikke bruge til noget. Man skal være på.

Borgercases
Programmet var enkelt skrevet med korte, veldrejede EFP-indslag fra borgercases landet rundt, der så var inviteret med som publikum, hvor de sad og svedte, så man dårligt kunne kende dem fra de hjemlige omgivelser. Kim Bildsøe Lassen, der var han igen, var den elegante, venlige og overskudsgivende vært, der sørgede for flow og fremdrift. Men det var ikke meget politisk substans, han fik plads til at bidrage med. Det kogte partilederne selv ned til rubrik-retorik.

Lige efter disse altomfavnende partilederrunder kommer på listen over programformater topmøderne på begge hovedkanaler mellem de to statsministerkandidater, efterfulgt af debatter med partiernes nr. to eller tre, mød hver partileder osv.

Og så er der alle de mange og meget sete valgindslag i de nationale nyhedsudsendelser, for ikke at glemme havet af regionale TV 2-programmer, som jeg ser på i morgen på selve valgdagen.

Smagssag
Det er en smagssag, men personligt har jeg været bedst underholdt af DR-showet i går og TV 2's kulørte pendant i Silkeborg. Når en partileder slynger et slagord ud, og salen klapper, drypper det på partiernes vandbærere, der får nye kræfter til at hænge plakater op, lægge brochurer ind og stemme dørklokker. Partiernes interne mobilisering skal man ikke underkende værdien af. Så de store valgshows er både underholdning og mobilisering.

Bedst retorisk og ideologisk stimuleret blev jeg af topmøderne mellem Thorning og Løkke. Kogt ned er dansk politik i høj grad et valg mellem S og V. Samt bedst informeret af ”Mød Partierne” på DR, hvor hvert parti viste sin valgvideo, og der blev gået i dybden med dets program. Skal det være langhåret, har der været specialdebatter på News og i Deadline for de særligt interesserede. Men det langhårede er seriøse netmedier og printaviser i bund og grund stadig bedst til.

Alt i alt, og ganske uvidenskabeligt, indtil forskerne giver os bedre besked, vil jeg påstå, at tv-valget i forhold til sin enorme tilstedeværelse ikke for alvor har flyttet mange stemmer mellem blokkene - højst nogle enkelte mandater mellem partierne. Vi har allerede taget stilling i hverdagen siden 2007 gennem vores samlede indtryk fra tilværelsen som danske samfundsborgere.

Rinder ud
Tv-valgkampen 2011 rinder ud, valget ringes ind. Over for Christiansborgs store trappe er der de seneste dage blevet opbygget et helt hus til fotografer, og de store OB-vogne holder ned af den tilstødende Tøjhusgade, ligesom tv-gear i den næsten spillefilms-tunge klasse stilles op de steder i byen, hvor de respektive partifester holdes.

Det allerbedste tv-valg har vi til gode. Det er valgaftenen. Der vil med statsgaranti komme gribende og bevægende billeder, når valgets vindere og tabere møder deres bagland. Dét er tv, når det er allerbedst. Glæd dig.

Mere fra MediaWatch

Seneste nyt

Se flere jobs