FT lancerer gratis magasin-app

Financial Times er klar med en ny annoncefinansieret applikation til Ipad om luksusforbrug.
MediaWatch

Den nye applikation til Ipad om luksus og livsstil fra Financial Times (FT) er baseret på dets ugentlige magasin 'How to spend it'. Det skriver Mediaweek.co.uk.

Magasin-app'en vil indeholde daglige opdateringer som blogs, klummer og interview fra det trykte magasin - før det kommer på gaden - samt 60 tidligere udgaver af magasinet.

Selvom læserne må formodes at have pengepungen i orden, koster app'en ingenting, da den er fuldt ud annoncefinansieret. Af samme årsag har FT ikke noget imod at sætte den på hylderne i Apples App Store, selvom FT netop har trukket sin avis-app ud, fordi alle abonnementsbetalinger ifølge nye regler skal gå via Apple, som dermed sikrer sig 30 pct. af  indtægterne.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også