Af Rasmus Nielsen, chefredaktør og ejer af Altinget.dk. Tidligere redaktør af politik.tv2.dk, på TV 2-regionernes Christiansborg-redaktion og studievært på TV 2 Lorry.

Måske lige dér tabte Venstre valget. Som det største parti fra 2007 fik partiet sendetiden i DR's Mød Partierne tættest på valgdagen – men misbrugte chancen.

Det er helt symptomatisk, at DR havde problemer med at afspille Venstres valgvideo, men i anden omgang kom den, og hvad så vi?
Jamen, jamen, jamen. Først kom der 52 sekunder testimonials. ”Jeg stemmer Venstre, fordi ...”. Gode ansigter. Men ikke så originalt arrangeret som hos Socialdemokraterne, hvor det hed ”Stem på mig, fordi”, hvor vi så nogle personer med en samfundsfunktion, der – underforstået - ville blive styrket med S ved roret.

Det værste i Venstre-valgvideoen var så, hvad der blev kom efter de første 52 sekunder, og som kom til at stå i de samfulde, resterende to minutter og otte sekunder: Lars Løkke Rasmussen. Kender De ham? Har De set ham før? De kan godt kende ham uden slips, ikke? Vi lader det lige så i godt to minutter, så De selv kan huske efter, om De har hørt på ham før.

Kun en kravlezoom forhindrede, at billedet gik helt i stå. Nå ja, der var også statsministerens flimrende øjne til tele-prompteren, der holdt os vågne. Hvis det var et forsøg på at få statsmanden à la nytårstaler frem i Løkke, var det mislykket. Blottet for nye budskaber.

Partiformanden, statsministeren har i disse dage timevis af airtime. Han kan tale på tv når som helst, hvor som helst. Han får lov at tale i ganske lange, ubrudte forløb. Vi ser ham hele tiden. Hvorfor bruger Venstre så de kostbare sendesekunder i sin egen produktion på at vise mere Løkke? Det trætter seerne, også når der efter videoen klippes tilbage til … mere Løkke, nu bare med slips.

Det var en discount-video, Venstre ikke burde have givet mere end 35.000 kr. for.

Sid stille og smil
I interviewet midt i Christiansborgs vandrehal gik det for så vidt udmærket med spørgsmål fra en stadig mere afdæmpet Jens Olaf Jersild. Statsministeren var sekunderet af klima- og energiminister Lykke Friis, hvis vigtigste rolle blev at sidde stille og smile tilbedende til sin chef.

Lykke Friis slog sig op som en skarp/polemisk EU-debattør og har ikke tjent sig op i Venstre - modsat politisk ordfører Ellen Trane Nørby. Hvorfor var det ikke hende, der sad der? Man skal give sine løjtnanter de kugler, de fortjener. Ikke til de soldater, der har fået geværet foræret.

Forstå mig ret. Lars Løkke Rasmussen er en fantastisk campaigner. Han har holdt distancen - også i valgkampen. Han udtrykker sig knivskarpt. Han kan tale om et hvilket som helst politik-område. Han har et glimt i øjet, når det gælder, og alvorsmine, når dét skal til.

Egen lykkes smed
Igen i aftes troede man virkelig på ham, når han sagde, at han vil et samfund, ”hvor enhver har chancen for at forfølge sin egen lykke”. Jeg hørte det første gang i 3. klasse, det dér med, at enhver er sin egen lykkes smed. Jeg elskede den tanke, selv om min far og mor ikke kunne lide det, for de stemte på noget mere kollektivt. ”You can get it, if you really want”, hed en hitsang på den tid. Uhh, hvor man troede på livet og sin fremtid.

Der sad Løkke så med sin lykke og sin Lykke. Men det varede ikke længe, for værten ville vide, om Løkke går, hvis han taber valget. Nej, han lover at blive. Men det skal han jo sige, nu ser vi.

Nej, i går zappede jeg, for ellers får man jo slet ikke bare lidt af tv-valget med.

Hvem kan – Ole Krohn kan
Der var en af valgkampens mest vellykkede debatter om boligpolitik på TV 2 News i samarbejde med Boliga.dk. TV 2's finansredaktør Ole Krohn var ordstyrer, som en tv-ordstyrer er allerbedst. Hvorfor er den stil afskaffet?

Han var perfekt i sin timing og fordeling af tid på det lange panel af toppolitikere. Han var knivskarp i sin politiske forståelse af substansen. Og samtidig havde han overskud til at være underholdende.

Helt vildt blev det, da Enhedslistens Frank Aaen lovede, at med ham skal ”ingen sættes ud af sin bolig, der ikke har råd til den”. Den grinede Brian Mikkelsen og Claus Hjort Frederiksen meget af!

Zap. Hvem vil være millionær? Det vil Pia Kjærsgaard og Margrethe Vestager ikke, for de kunne ikke huske, om det var Guldhornene eller Solvognen, der ikke er fundet i Jylland. De svarede Guldhornene, og så røg den million til Børnecancerfonden.

Men det var sjovt at opleve de to ikoner på slap line. Høre Pia Kjærsgaard grine indefra. Høre hvordan Margrethe Vestager ræsonnerer grundigt og velovervejer ved at tage alt i betragtning. Trods det platte format i en alvorlig valgkamps sidste timer bragte det nye facetter til forståelsen af, hvem de to egentlig er. Og de havde det vist helt hyggeligt i hinandens selskab.

Bare i et stykke tid
Zap. På DR2 var Clement Kjersgaard i gang igen.

”Nu må jeg altså bede om ordet – bare i et stykke tid”, sagde Mogens Lykketoft, der mener, at blå blok ”smider en masse sand i øjnene på vælgerne. For konsekvenserne af deres økonomiske politik er lige så usikker på sigt som vores.”

Søren Pind: ”Spar din skolemesterfacon eller tag fipskægget på igen”.

Zap. Tv-avisen og Kandidaterne indeholdt som vanligt under valgkampen masser af godt stof. SF-formanden Villy Søvndal var direkte på med krav til regeringsgrundlaget, helt tydeligt ude i det ærinde at trække vælgere til sig fra såvel venstresiden EL og højresiden S.

I studiet var alt, som det plejer. Vi kommer til at savne dagligdagen med firkløveret Kim Bildsøe Lassen, den politiske meteorolog Ask Rostrup samt de farvede parts-kommentatorer Morten Boje Hviid (rød) og Søs Marie Serup (blå). Sidstnævnte er vokset under valgkampen og siger mange kloge ting - kynisk uantastet af, om det skader hendes arbejdsgiver gennem otte år, Venstre:

”Folk vil gerne have den samme politik, men de vil have nye ansigter”, sammenfattede Søs Marie Serup valget 2011. Dækker den ikke meget godt?