Kristiansen: Kommentatorernes dage er talte

Den forhenværende spindoktor og nuværende politiske kommentator, Michael Kristiansen, forudser sin egen professions snarlige undergang.
MediaWatch

Michael Kristiansen tror ikke på, at de politiske kommentatorer har en lang fremtid foran sig. Det siger han i et interview med Politiken.

”Jeg tror snart, vi får en modreaktion. Kommentatorer kommenterer på alt hele tiden, og det er for meget. Jeg kan mærke, at min egen bullshit-detektor er indstillet på kommentatorer. Og det siger mig, at så er det vist snart ved at være på tide at komme videre, ik’?” siger han.

Udtalelsen sker på trods af hans egen funktion som politisk kommentator med kollegaen Peter Mogensen i programmet: ’Mogensen og Kristiansen’ på TV 2 News.

Ifølge Politiken elsker han jobbet, fordi der er god respons, også fra folk der normalt ikke følger politiske programmer. Så programmet fortsætter, men ikke for længe, understreger han.

- CT

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også