Her er onlinemediernes valg-guf

Fra politisk drømmehold til valgguide for bluffere. Mediernes online tiltag spænder vidt, viser en valgguide fra netværket Dona.
MediaWatch

Mediernes onlineudgaver bugner af valg-tiltag fra det mere humoristiske til det alvorlige.

Her bringer Mediawatch en oversigt over nogle af tiltagene, som er samlet og udlånt af Søren Aaes, bestyrelsesmedlem i netværket for onlinejournalister og -kommunikatører Dona og jourhavende på b.dk.

Dr.dk
Som det medie med den største bemanding allokeret til valgdækningen i Danmark begynder vi hos DR, der har flere interessante features i sin valgsektion.

- I Askometeret kan du sammensætte din helt egen regeringskoalition ud fra, hvilken dagsform, meningsmålingerne giver partierne.

- Under Kandidaterne kan du se, hvordan DR GPS-mandsopdækker partiformænd og -kvinder, så du kan følge deres færden gennem hele valgkampen.

Politiken.dk

- Sofavælgeren er et af Politikens store slagnumre ved dette valg. Her kan du sætte dit eget "drømmehold" og sågar vinde præmier, hvis du vinder valgkampen. En feature, der er ubønhørligt koblet op på din Facebook-profil.

- På Politikens valgtest, kan du matche dine holdninger med kandidaternes og gennem 19 spørgsmål finde ud af, hvem du er mest enig med i din valgkreds. Funktionen findes i flere afskygninger på mange andre sites.

B.dk

Berlingske har sat en række skibe i søen på sit valgsite for at lokke politik-hungrende netbrugere over på B.dk.

- I Valgguide for bluffere forsøger husets skribenter at gå bag om valget. Blandt andet blogger Community Manager Astrid Haug om partiernes valgkamp på nettet.

- I tvivlerpanelet kommer udvalgte vælgere til orde i blogs om de svære overvejelser om, hvor man skal sætte sin stemme.

- Berlingske Barometer er et vægtet gennemsnit af de seneste meningsmålinger, ligesom Gallup dagligt opdaterer sin måling i toppen af valgsitet.

JP.dk

- Jyllands-Postens valgsite tilbyder en grafisk rundtur i magtens højborg, hvor du kan læse om Christiansborg set indefra.

- Og Faktatjek er et forsøg på at bedømme med de påstande, politikerne kaster om sig under valgkampen.

TV2.dk

- På TV 2's valgsite er ligesom konkurrenternes ditto plastret til med kandidatdatabaser, testdinholdning og meningsmålinger i grafisk form.

- Dog skal jeg fremhæve Spejltinget, hvor TV 2 forsøger at sammenligne kandidaternes gennemslagskraft i netmedier og sociale medier.

Se mere på Donas facebookside.

- TBH 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også