Af Jakob Høyer, kommunikationsdirektør i DSB og tidligere chefredaktør på metroXpress og kulturredaktør på Berlingske.

Endelig!, lød det samstemmende, da valget blev udskrevet fredag.
Politikerne har været klar i månedsvis. Og også de danske dagblade har tydeligvis glædet sig til årets største danske begivenhed - klar, parat, valgkamp!

Netop ventetiden har sat sit tydelige præg på de første dages valgdækning. For lige som de politiske partier har gjort plakater, brochurer og valgbusser klar, har dagbladene også forberedt sig. I lørdagsaviserne var der i de fleste dagblade store portrætter på de to statsministerkandidater og flotte gennemgange af partierne og de politiske temaer. Og søndag kunne både Berlingske og Politiken præsentere flotte valgtillæg, der utvivlsomt har ligget klar i dagevis, ja måske månedsvis.

Men et langt tilløb giver ofte et sløvt afsæt. Også for dagbladenes valgdækning. For selv om der er imponerende volumen og grundighed i dagbladenes valgdækning, er det småt med overraskelse og fornyelse. Artiklerne er lange og traditionelle. De fleste er præget af kommentage og klummer mere end reel nysgerrighed og nyhedsværdi (er der efterhånden flere klummeskribenter end nyhedsjournalister på dagbladene?). Og rent journalistisk er der endnu ingen kaniner i valget.

Indbyrdes mellem dagbladene er der tale om dødt løb, som det jo hedder i valgkampe. Berlingske er stærk på de grafiske præsentationer og analyser. Til gengæld har avisen et troværdighedsproblem med meningsmålingerne, hvor Gallup som de eneste i landet har vist ligevægt mellem blå og rød.

Jyllands-Posten er stærk på den klassiske nyhedsjournalistik - og gemmer analyser og kommentarer til debatsiderne. Politiken vinder på design og humor - som så ofte før. Fra forsidens genbrug af de omdiskuterede Venstre-annoncer med silhout. Flot og magtfuldt. Og med en fantastisk kavalkade af Roald Als-tegninger får valgkampen et særligt skær.

Blandt de mindre dagblade er det mest nyskabende, at Børsen, udkom med en særlig valg-lørdagsavis. Men udover at udkomme om lørdagen for første gang i 40 år, var det småt med originalitet i Børsens lørdagsudgave, der var meget tyndere end til hverdag.
Information havde færre valgsider end de andre - men til gengæld et par anderledes vinkler med at præsentere VK-regeringens æra set fra forskellige områder samt samme æra fortalt i tal for alt fra skilsmisser og ægteskaber til ledighed, fængselsindsatte og nationaløkonomi. Enkelt og anderledes.

Valg til Folketinget er opvisningsbal for dagbladene.
Det er her, de skal vise deres journalistiske styrker og tiltrække læsere og valgannoncer.

Men indtil videre er der ikke meget nyt at hente i de analoge udgaver af valgdækningen. På netaviserne er der flere små nnyskabelser og originale elementer - barometer, tests med mere. Men her er det hele gratis og altså ikke dét, dagbladene kan leve af...

Et par af dagbladene gør da også til at blære sig med de store hold, der dækker valget. Men også dét virker paradoksalt. I Information fortæller en faktaboks, at syv af avisens journalister står for valgdækningen.

I Berlingske fortæller en helsides annonce, at hele 36 journalister og fotografer udgør valgholdet. Tænk, at der skal så mange journalister til. Og Som bekendt er det ikke størrelsen, der gør det. Heller ikke i valgdækningen.....

PS.
I en tid, hvor Se og hør klager til Kongehuset over at alle royale nyheder kommer om onsdagen - og dermed for sent for sladderbladets deadline, må det næste være en klage fra Weekendavisen og gratisaviserne, der i den grad blev snydt ved, at statsministeren valgte at trykke på knappen på en fredag.